profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-15
Virksomhed: Summerbird A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vi er på vej ind i vores travleste tid på året og er derfor på udkig efter 30 nye kolleger med ansættelse frem til påske næste år. Vi søger både kolleger til chokoladeproduktionen og til pakning af ordrer til vores kunder og Chokolaterier.

Tiltrædelse er enten onsdag den 3. august eller mandag den 8. august, hvor vi står klar til at tage imod alle nye kolleger og hjælpe godt i gang med alt det, der skal læres omkring chokolade, vores lækre råvarer, økologi og bæredygtighed.

Vi ansætter til tre forskellige funktioner:

  • Akkordafdelingen, hvor vi arbejder med at pakke og færdiggøre vores produkter. Det er her vi pynter og laver vores flotte æsker og gaveposer samt julekalendere og påskegaver. Her er der aflønning på akkord, hvor man kan tjene godt, hvis fingrene er både dygtige og hurtige.
  • Produktionslinjerne, hvor vi fremstiller og pakker vores kvalitetschokolade, flødeboller og Athletes. Opgaverne består i at klargøre til produktion og manuel fremstilling og pakning af produkterne.
  • På lageret, hvor arbejdet består i at fylde varer op, plukke, pakke og sende varer til vores kunder.

Mødetid er mellem kl. 06.00-07.00 om morgenen. Mødetiden kan variere fra dag til dag, alt efter hvad man arbejder med.

DINE PERSONLIGE KOMPETENCER
Vi vægter dine personlige egenskaber højt og vi samler på gode kolleger.
Du skal holde af en hverdag i højt tempo og kunne bevare roen og overblikket, når det skal gå stærkt.
Du har et godt humør og er omhyggelig og kvalitetsbevidst.
Og så skal du kunne forstå dansk og tælle korrekt.

VI TILBYDER
Plads på et godt hold med positive kolleger og godt arbejdsmiljø. Vi har god stemning og arbejder målrettet med at være en god arbejdsplads, vi har lyst til at være på.
Fire-dages arbejdsuge i produktionen. Fri fredag, lørdag og søndag.
Fem-dages arbejdsuge på lageret. Fri lørdag og søndag.
Ordnede arbejdsforhold, sociale arrangementer og lækre personalegoder.

ANSØGNING OG ANSÆTTELSE
Send din ansøgning og CV via vores website www.summerbird.dk/jobs
Angiv gerne om du søger job i produktionen eller på lageret.

Vi afholder samtaler i uge 26 og 27.
Vi forventer mange ansøgere og derfor vil nogle af samtalerne blive afholdt som gruppesamtaler.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt - vi indkalder løbende til samtaler.

Geografi:
5610 Assens
Oprettet:
2022-06-20
Ansøgningsfrist:
2022-08-15
Jobtype:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: