Domstolsstyrelsen

Advokatkonstitutioner i Østre Landsret

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
To stillinger som konstitueret landsdommer i Østre Landsret (advokatkonstitutioner) er ledige til besættelse henholdsvis den 1. august 2021 og den 1. oktober 2021.

Advokatkonstitutioner kan alene besættes med advokater og er hver af 3 måneders varighed. Der henvises til retsplejelovens § 44 c. Retningslinjer for advokatkonstitutioner i landsretterne kan ses på www.domstol.dk under "Job".

Ansættelse forudsætter, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse i stillingerne er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.

Stillingerne er placeret i lønramme 38. Til stillingerne er endvidere knyttet et ikke-pensionsgivende personligt tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 71.159,75 kr. pr. måned (1. april 2020 niveau).

Til overenskomstansatte ydes et pensionsbidrag på 17,1 % af lønrammelønnen, hvoraf en tredjedel regnes som egetbidrag.

Der kan udbetales udstationeringsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Eventuel godtgørelse vil blive beskattet efter de gældende regler.

Ansøgning

Stillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis og eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Du bedes angive i din ansøgning, om du er ansat på tjenestemandsvilkår eller overenskomstvilkår i din nuværende stilling. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 28. januar 2021.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær, Barbette Hjelmborg, på tlf. 99 68 42 49 eller til Camilla Metz Larsen, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 99 68 42 79.

Dommerudnævnelsesrådet forventes at træffe beslutning om, hvilke ansøgere der indstilles til stillingerne på rådets møde den 24. februar 2021. Indstillingerne vil blive offentliggjort ved en pressemeddelelse den 25. februar 2021 kl. 14. De indstillede ansøgere orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet findes på www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet. Du kan desuden læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    1264 København K

  • Oprettet:

    2020-12-07

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-28
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret