Domstolsstyrelsen

Afdelingsleder til retsafdelingen

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job


Afdelingsleder til retsafdelingen





Retten i Holstebro søger en afdelingsleder i retsafdelingen med tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarest derefter.





Retten i Holstebro er en del af Danmarks Domstole. Vi er ca. 42 medarbejdere og organisationen er opdelt i 4 afdelinger: Administrationen, fogedretten, skifteretten og retsafdelingen.



Retten i Holstebro er en arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet, effektivitet og god service over for brugerne. Gennem indflydelse får den enkelte leder og medarbejder mulighed for personlig og faglig udvikling til glæde for hele organisationen. Læs mere på www.domstol.dk og vores hjemmeside www.domstol.dk/holstebro.



Arbejdsopgaverne



Afdelingslederen varetager i samarbejde med koordinerende dommer en række strategiske, personalemæssige, driftsmæssige og faglige ledelsesopgaver.



Afdelingslederen skal i samarbejde med koordinerende dommer overordnet sikre, at der er en venlig og juridisk korrekt behandling af sagerne og sikre, at arbejdet i afdelingen er tilrettelagt således, at der foretages en effektiv sagsbehandling af højeste kvalitet.



Medarbejderne skal inddrages og udvikles, konflikter skal løses og den gode trivsel skal sikres.



En kultur, hvor forandringer ”gror nedenfra”, skal understøttes.



Afdelingslederen har - med reference til koordinerende dommer for retsafdelingen - ansvaret for ledelsen af de kontoruddannede sagsbehandlere. Afdelingslederen skal forestå den daglige personaleadministration samt deltage i den generelle sagsbehandling i det omfang ledelsesarbejdet tillader det. Herudover deltager afdelingslederen i afviklingen af personalemøder i afdelingen og afholder udviklingssamtaler med afdelingens medarbejdere, så de er klar til fremtidens opgaver og roller. Som afdelingsleder er du en del af rettens ledelse.





Vi forventer, at du



  • har ledelseserfaring eller har lyst til at uddanne og udvikle dig som leder
  • kan balancere og prioritere varetagelsen af ledelsesopgaven i forhold til de daglige opgaver
  • Er kontoruddannet og har erfaring med sagsbehandling og IT
  • kan og vil udnytte mulighederne i digitalisering og IT
  • arbejder struktureret og resultatorienteret
  • kan bevare overblikket i hektiske situationer
  • har fokus på værdien af løbende forandringer og udvikling af medarbejdere
  • har gode personlige og faglige kvalifikationer
  • er selvstændig med forståelse for Danmarks domstoles rolle i samfundet
  • er positiv, har et godt humør og bidrager til samarbejde og trivsel


Vi tilbyder



  • En attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø
  • Et selvstændigt og afvekslende arbejde med høj grad af uddelegering
  • Mulighed for at sætte præg på en organisation i udvikling
  • Gode kollegaer
  • Relevant efteruddannelse
Løn og ansættelsesforhold



Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat om kontorfunktionærer i statens tjeneste.



Stillingen er omfattet af ny løn og er indplaceret i løngruppe 3, sats III. Der vil derudover kunne forhandles om tillæg afhængig af dine kvalifikationer.



Spørgsmål:



Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du meget velkommen til at kontakte administrationschef Ulla Thygesen på tlf. 99685470.



Hvor skal du sende din ansøgning hen?



Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem www.domstol.dk/holstebro under ”Job i Retten”. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v. Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet.



Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 3. maj 2021.



Vi holder ansættelsessamtaler i uge 19.





Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.











Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret