AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFD

(Udløbet) Amnesty søger økonomimedarbejder, alternativt en voksenelev

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Amnesty International i Danmark søger en økonomimedarbejder til at varetage både løn- og regnskabsopgaver. Stillingen kan besættes af enten en medarbejder med nogen erfaring på området eller alternativt af en voksenelev afhængigt af ansøgerfeltet. Stillingen indgår i økonomi- og HR-teamet, som består af to økonomimedarbejdere, hvoraf en nu går på pension, en HR-medarbejder samt økonomi- og HR-chefen. Arbejdet indebærer et tæt samarbejde med ledere og projektansvarlige i hele huset. Begge økonomimedarbejdere er på fuld tid.

Økonomimedarbejderne varetager alt løbende regnskabsarbejde samt løn for vores ca. 70 månedslønnede og lige så mange timelønnede, og de to medarbejdere aftaler selv en fordeling af opgaverne, som sikrer, at begge får et rimeligt kendskab til alle opgaver, og at begge er i stand til at løse de nødvendige opgaver i forbindelse med ferie o. lign. Modellen har givet medarbejderne mærkbar selvstændighed og variation i arbejdsopgaverne, og det ønsker vi at holde fast i.

De primære ansvarsområder er:

  • Løbende bogføring og registrering i Navision
  • Løbende betaling af kreditorer og udlæg
  • Afstemning og afslutning af måneds- og årsregnskab
  • Månedlige lønkørsler i lønsystemet Lessor
  • Administration af bl.a. ferie, syge- og barselsrefusioner, inkl. myndighedskontakt
Af en erfaren medarbejder forventer vi praktisk erfaring med alle sider af økonomiarbejdet.

Af en voksenelev forventer vi, at du er fyldt 25 år og gerne har en gymnasial uddannelse.

Under alle omstændigheder forventer vi,

  • At du har lyst til at arbejde med alle sider af regnskabet
  • At du er i besiddelse af samarbejdsevner og en humoristisk indstilling til hverdagen
  • At du evner at fastlægge og overholde deadlines og arbejdsplaner
  • Samt at dit engelsk er godt nok til lejlighedsvis mailudveksling med andre Amnesty-afdelinger
I løbet af din elevtid, vil du komme hele vejen rundt omkring økonomiområdet. Du vil få en grundig oplæring og du vil gradvist få løbende mere ansvar samtidig med, at du får mulighed for at dygtiggøre dig teoretisk via skoleophold med diverse økonomirelaterede fag

Vi tilbyder:

  • Selvstændighed og variation i arbejdsopgavern
  • En levende og dynamisk arbejdsplads med engagerende kolleger
  • Central beliggenhed i hjertet af København
Vil du vide mere, så kontakt økonomi- og HR-chef Poul Danstrup Andersen på e-mail: pdandersen@amnesty.dk eller telefon 33 45 65 65.

Tiltrædelse: 1. august 2021 eller tidligere

Ansøgningsfrist: 04.05.2021

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret