URETEK ENGINEERING ApS

Projektleder med teknisk baggrund

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job


Har du for vane at opbygge stærke tillidsrelationer i dit professionelle netværk? Og får du et kick ud af at hjælpe kunder og kolleger godt videre? Så er du måske vores kommende projektleder.

Nu har du chancen for at blive del af en virksomhed, hvor du hver dag kan gøre en helt afgørende forskel. Vi er specialister i at skabe tryghed for vores kunder gennem skånsomme og bæredygtige stabiliserings- og funderingsløsninger, og da der er stor efterspørgsel på det, vi kan, har vi brug for endnu en kollega til vores kompetente salgs- og projektlederteam.

Vores forretning står primært på to ben; Uretek-metoden for stabilisering af gulve og fundamenter med sætninger – og ScrewFast Skruepæle® til nye fundamenter og stabilisering af fundamenter. Vi er kendt i branchen for vores høje ekspertise, og derfor rækker boligejere og bygherrer ofte ud til os, hvor andre har givet op.

Som projektleder får du en central rolle i virksomheden, og din primære opgave bliver at opsøge, sælge og facilitere projekter inden for ScrewFast Skruepæle®. Du bliver kundens kontaktperson gennem hele forløbet og sikrer en tryg proces og dedikeret opfølgning for såvel små som store kunder. Du vil få ansvaret for at udarbejde tekniske beregninger og håndtere komplekse opgaver i forbindelse med projekterne, og du vil samtidig få medansvar for at videreudvikle konceptet og teknisk dokumentation.

Vi udvider p.t. vores faciliteter i Nr. Aaby, hvor du får base sammen med resten af projektlederteamet og administrationen. Den rigtige kandidat er indstillet på at bidrage til holdånden og at understøtte en ekstraordinær kundeoplevelse.

Arbejdsområdet:

  • Opsøgende salg og etablering af samarbejde og netværk til kunder
  • Salg inden for alle Ureteks løsninger, dog primært ScrewFast Skruepæle®
  • Prissætning ud fra overordnet strategi
  • Teknisk sparring med kolleger
  • Teknisk problemløsning, fx opfange tekniske faldgruber i projekter
  • Statiske beregninger
  • Besigtigelser og udarbejdelse af tilbud
  • Forhandling og samarbejde med bygherrer, rådgivere, underentreprenører og leverandører
  • Projektledelse fra start til slut
  • Strategisk udvikling

Kvalifikationer:

  • Bygningskonstruktør, ingeniør eller faglig uddannelse inden for fundering og jordbundsforhold – gerne med håndværksmæssig baggrund
  • Erfaring med jordbundsforhold, geotekniske rapporter og konstruktionsberegninger
  • Salgserfaring
  • Gode erfaringer med samarbejde/koordinering af timelønnede
  • Flair for godt købmandskab
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Du er god til at skabe relationer med kunder og kolleger
  • Evne til at se muligheder og løsninger
  • Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner
     

Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer og et godt arbejdsklima med stor frihed
  • En selvstændig og udfordrende stilling, hvor du får egne ansvarsområder
  • Mulighed for at præge udviklingen i virksomheden
  • Gode løn- og arbejdsvilkår
  • Pensionsordning
  • Bonusordning
  • Firmabil 

Kom og bliv en del af et team af friske kolleger. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Lars Erik Nielsen på tlf. 40 11 63 03, eller se mere om firmaet på uretek.dk.  

Send en ansøgning pr. mail til info@uretek.dk hurtigst muligt. Ansættelse sker så snart, den rette kandidat er fundet.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret