NOMECO A/S

(Udløbet) Clinical Supply Assistant

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Clinical Trial Supply Management (CTSM) er en GMP/GDP afdeling i Nomeco A/S, der servicerer pharma- og biotekvirksomheder samt sygehusene i forbindelse med forsyning til kliniske studier.

I CTSM varetager vi således koordinering af clinical supply til en lang række kliniske forsøg, sekundær pakning, lagerhold, distribution, labeldesign, randomisering og produkt-allokering. Derudover håndterer vi også markedsført medicin.

Til vores team søger vi nu en Clinical Supply Assistant.

Arbejdsopgaver:

Varemodtagelse af lægemidler og pakkematerialer
Print af etiketter i henhold til Annex 13
Pakning af lægemidler i henhold til GMP
Forsendelse af lægemidler
Returhåndtering og destruktion

På sigt vil der evt. være mulighed for at også at arbejde med procesforbedringer, udarbejdelse af SOP’er og håndtering af afvigelser.

Du er den vi søger, fordi du har erfaring med GMP-pakning, GDP (lagerhold, varemodtagelse og forsendelse) og god dokumentationspraksis. Har du erfaring med klinisk forsøgsmedicin er det et stort plus.

Du har sans for orden og detaljer - og har de kritiske briller på, når du tjekker eget og andres arbejde. Du er en holdspiller, men agerer meget selvstændigt – og dit arbejde bærer præg af systematik og overblik. Du arbejder effektivt uden at det går ud over kvaliteten og du sætter en ære i at gøre tingene rigtigt første gang.

Du vil få en stor kontaktflade både internt (bl.a. Nomecos Kvalitetsafdeling) og eksternt (kunder, leverandører) – og her skal din imødekommende og servicemindede tilgang sikre gode relationer og et godt samarbejde. Endelig bidrager du til et godt arbejdsmiljø via din positive attitude og din omstillingsparathed.

Du har gode formuleringsevner i dansk skrift og tale, forstår engelsk og har erfaring med Office-pakken på brugerniveau.

Vi tilbyder:

Et spændende job i en afdeling med en positiv og uformel tone, alsidige arbejdsopgaver, fokus på forbedringer og gode muligheder for faglig udvikling. Der er til stillingen knyttet en grundig oplæring i alle relevante processer og systemer.

Arbejdsstedet er i Sydhavnen, København.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte BU Director Mai Loan Le på tlf. 27732174.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. juli 2021.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 9. maj 2021.

Ansøgningsfrist:
9. maj 2021
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret