Afdelingsleder med undervisningsopgaver til UngTårnby | JobDanmark
TÅRNBY KOMMUNE

Afdelingsleder med undervisningsopgaver til UngTårnby

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi har i 10. klassetilbud, en række tilbud til kommunens elever i 7.-9. klasse, som omfatter ”Rute 2” (der er et kortere mestringsforløb), ”Åben-skole” tilbud med bl.a. seksualundervisning, førstehjælp, synopsekurser til mundtlig fremstilling i dansk samt vandaktiviteter, valgfag for 9. årgang og sidst, men ikke mindst, står vi for kommunens ungedemokratiske arbejde og Ungdomsskolen. Det er her, du kommer ind i billedet; vi søger en afdelingsleder til at lede de medarbejdere, der arbejder med vores aktiviteter, som strækker sig ud af huset og med vores aftenundervisning.

Vi tilbyder et spændende job på en velfungerende skole, der vægter, at både elever og lærere trives i et kollaborativt miljø, hvor fokus på opgaven og de unge er fundamentet for at skabe faglig, personlig og social progression.


Den rette kandidat

En leder hos os er defineret ved at være refleksiv, nysgerrig, sammenhængssøgende og kunne trives ved at navigere i en tempofyldt hverdag. Vi arbejder tillidsbaseret både i ledelsesteamet og med medarbejderne. Det er vigtigt for os, at processer og beslutninger er gennemsigtige, og at de er taget med afsæt i dialog både internt og med vores eksterne samarbejdspartner. Det er derfor en vigtig egenskab for den rigtige kandidat, at du er kommunikativ stærk og kan opbygge netværk i og uden for kommunen.

Skolens ledelse og medarbejdere stræber efter at samarbejde tæt med hinanden om at udvikle fælles praksis og tilgang til de unge. Du skal bidrage til at kapacitetsopbygge vores fælles forståelser. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt og kunne se muligheder og sammenhænge - også i pressede situationer. Vigtigst er det nok, at du er tillidsskabende, anerkendende og ærlig; skaber et positivt arbejdsmiljø.

Du har en læreruddannelse, har en profil, der modsvarer ovenstående og som ser ungdomsskolen som en kommunal entreprenør, der har et stort ansvar i at understøtte folkeskolerne i deres opgaver.


Opgaven
  • Administrativ og pædagogisk ledelse af ungdomsskoleafdelingen
  • Koordinering og ledelse af valgfagsordningen for kommunens 9. klasser
  • Varetagelse af pædagogiske opgaver og undervisning i tilknytning til UngTårnbys samlede opgaveløsning svarende til 50% af stillingen
  • Udarbejdelse af PR materiale for vores tilbud til både aviser og branding, samt interne og eksterne nyhedsbreve
  • Understøtte det kommunale ungeråd og deres arbejde
  • Understøtte og kapacitetsopbygge folkeskolernes elevrådsarbejde
  • Koordinere UngTårnbys rolle i det nordiske samarbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Ungdomsskoleleder foreningen efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.


Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Peter Bjørn på telefon 32 50 17 51

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19.


Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret