Afd. leder til Plejehjemmet Pyrus Allé - Afd. B | JobDanmark
TÅRNBY KOMMUNE

Afd. leder til Plejehjemmet Pyrus Allé - Afd. B

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vores nuværende afdelingsleder går på efterløn. Derfor skal vi have ansat en ny afdelingsleder pr. 1. juni 2021.

Plejehjemmet Pyrus Allé er et ældre plejehjem, hvor der er 48 beboere fordelt på to afdelinger - Afd. A, hvor der bor 28 beboere og afd. B, hvor der bor 20 beboere.

Om jobbet

Som afdelingsleder på Plejehejmmet Pyrus Allé bliver du en del af et veldrevent plejehjem, der vægter vores værdigrundlag - Respekt - Trivsel - Samarbejde - Engagement - Omsorg meget højt.

Vi står klar med 20 beboere på afd. B, pårørende, engagerede og kompetente medarbejdere og et stærkt ledelsesteam - Vi mangler dig til at indgå i teamet og være en nærværende leder for dine medarbejdere og være med til at prioritere, at beboerne lever det gode liv og får den pleje- og omsorg, de har behov for.

Sammen med dine medarbejdere afholder I dagligt fordelingsmøde, hvor der ligeledes bliver briefet om, hvad der er sket siden sidst. Fordelingen tager udgangspunkt i triagering.

Som afdelingsleder bliver din opgave at sætte en tydelig og fælles retning for:
  • fortsat udvikling af afdelingen og huset generelt. Det skal ske gennem tæt samarbejde og i dialog med medarbejderne, inddragelse af beboerne og pårørende og samarbejde med ledelseskollegaer i huset
  • til stadighed have fokus på høj faglighed, samt kollegial og tværfaglig sparring i huset
  • at styrke og udvikle samarbejdet med fysioterapeuten og farmakonomen i huset, eksterne samarbejdspartnere bl.a. demenskoordinatorerne, risikomanager, sårsygeplejerske, akut team, plejehjemslægerne, andre praktiserende læger og hospitalerne

Vi forventer, at du som afdelingsleder:
  • er uddannet sygeplejerske og gerne med erfaring inden for ældreområdet
  • har gennmgået videreuddannelse inden for ledelse eller er indstillet på at fuldføre en sådan
  • har rutine i arbejdstilrettelæggelse, overenskomster, personale administration
  • sikrer en høj sygeplejefaglig standard
  • ved hjælp af dit falkeblik holder styr på opgaverne og du har en skarp næse for, hvilke opgaver der skal prioriteres her og nu
  • har interesse for mangfoldigheden og dermed beboere med multiple diagnoser
  • god til at samarbejde med dine fantastiske lederkollegaer og med medarbejderne, som er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, farmakonom, elever og studerende
  • via den anerkendende tilgang kan give supervision og bistand ved komplekse sygeplejemæssige problemstillinger, således at høj kvalitet i plejen og omsorgen sikres
  • kan styrke og fastholde opmærksomheden på tidlig indsats med særlig fokus på at forebygge indlæggelser
  • kan styrke / sikre kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation (vi benytter cura)
  • har vilje og evne til at opretholde et godt arbejdsmiljø og ligesom os, synes der skal være plads til et godt grin
  • kan lide at have travlt og alligevel bevare roen
  • er fleksibel og selvfølgelig at du er loyal
  • naturligvis er mødestabil

Vi kan tilbyde dig:
  • en målrettet og grundig introduktion tilpasset netop dine erfaringer og kompetencer
  • et interessant og afvekslende job, som du selv er med til at forme
  • at du arbejder sammen med kompetente og engagerede medarbejdere og ledelseskollegaer, og hvor livskvalitet og nærvær for beboerne prioriteres højt
  • at vi alle i huset lægger vægt på selvstændig og ansvarlighed
  • at der er respekt og god kollegialt samvær
  • at du refererer til plejehjemslederen som er i huset
  • godt samarbejde og sparring med afd. lederen på afd. A
  • at du bliver del af et godt ledelsesteam bestående af afd. leder / stedfortræder afd. A og plejehjemleder, som begge er sygeplejersker
  • gode skriftlige instrukser og procedurer vedrørende de forskellige pleje- og omsorgsopgaver m.m.
  • adgang til VAR ( elektroniske instrukser )
  • et særdeles godt samarbejde med plejehjemslægerne, som er tilknyttet huset
  • et hus hvor vi har tilknyttet en farmakonom
  • et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til et godt grin
  • et hus i konstant udvikling og et hus der er velorganiseret
  • diverse personalegoder bl.a. sundhedsforsikring

Har du lyst til at vide mere om vores fantastiske plejehjem, så kan du gå ind og kigge på vores hjemmeside. Du er ligeledes altid velkommen til ringe til plejehjemsleder Karin Stadsgaard tlf. 3250 0521.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22.04.21

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret