Skatteforvaltningen

(Udløbet) Administrativ medarbejder til tværgående koordinering i et stort it-kontor

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Har du lyst til at arbejde som koordinator og ledelsesstøtte i et it-driftskontor i en stor it-organisation og bidrage til kontorets løbende udvikling og drift? Kan du stå i forandringer og trives du med en hverdag, der byder på alsidige opgaver, og hvor tempoet indimellem er højt?

Så er det dig vi søger til kontoret Personsystemer under Drift- og Videreudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Du bliver en del af kontoret, der drifter og videreudvikler it-systemerne bag Forskuds- og Årsopgørelsen og som har ansvaret for at gennemføre en historisk systemtransformation de kommende år.

Dine primære opgaver bliver koordination af lovhøringer i kontoret og support til kontorchefen omkring administrative opgaver både internt i kontoret og egen styrelse samt på tværs af øvrige styrelser.

Tværgående opgaver i forbindelse med drift- og udvikling af it-systemer
Dine arbejdsopgaver spænder bredt og du kan selv være med til at forme dem afhængig af dine kompetencer og de behov, der opstår i den fremtidige udvikling af kontoret. Det er super vigtigt, at du trives i en tværgående og koordinerende rolle, hvor prioriteringen af opgaver hurtigt kan skifte, fx i forbindelse med lovhøringer, der oftest behandles med kort frist.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

◾ Koordinere fagkontorets bidrag til lovhøringsprocessen

◾ Drift og videreudvikling af kontorets interne processer samt dokumentation heraf

◾ Udarbejde notater, forelæggelser og præsentationer mv.

◾ Håndtering af diverse administrative opgaver samt løbende opfølgning herpå

◾ Planlægning og indkaldelse af møder og arrangementer


Til dagligt vil du indgå i et tæt samarbejde med kontorchefen og kontorets projektledere. Du bliver en del af et dynamisk samarbejde med både interne og eksterne interessenter, som vil afstedkomme en lang række selvstændige opgaver.

Forretningsorienteret koordinator med stærkt planlægningsgen

Du har en relevant akademisk uddannelse suppleret med dokumenterede resultater fra arbejdet i komplekse politiske organisationer. Det er vigtigt, at du har interesse for eller erfaring med at arbejde i en it-organisation og en fordel, hvis du kender til både drifts- og udviklingssiden af arbejdet med it-systemer.

Du er vant til at arbejde forretningsorienteret i samspil med såvel kunder som leverandører. Som person er du god til at kommunikere, og du kan lide at skabe relationer. Du er struktureret, opfølgende, har et stærkt planlægningsgen og trives med mange bolde i luften.

Derudover lægger vi vægt på, at du

◾ kan sætte dig ind i komplekse lov- og systembeskrivelser og formidle essensen i letforståeligt sprog

◾ er analytisk og har kendskab til procesarbejde og dokumentation og gerne med kendskab til at arbejde med procesdokumentationsværktøjer

◾ er løsningsorienteret og sikrer fremdrift i opgaver med mange interessenter

◾ er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og på alle organisationsniveauer

◾ trives i en hektisk hverdag, hvor opgaverne kan skifte mellem det strategiske og det ad-hoc-prægede niveau


Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse senest 16. april 2021 via linket ”Søg stillingen”. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jørgen Bo Madsen på 21 49 88 22.

Der kan indgå personanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted vil være beliggende på Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret