HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

(Udløbet) Aftensygeplejerske med høj faglighed til Høje-Taastrup Kommune

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Bliv en del af vores engageret og velfungerende aftenteam. Hos os får du et arbejde med masser af udviklingsmuligheder og faglig sparring i hverdagen. Vi har et godt arbejdsmiljø og lægger vægt på trivsel i vagten. Vi arbejder aktivt med at udvikle en attraktiv hjemmesygepleje.

Er du god til nye tiltag, vil du gå foran og tage del i udvikling? Så læs videre og søg et spændende job hos os. I sygeplejen anvender vi triagering med henblik på tidlig opsporing og bruger ”sygeplejefaglig udredning” som et aktivt redskab i hverdagen.

I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi målrettet med rehabilitering med henblik på at sætte borgerne i stand til at tage styrepinden i eget liv. Det kræver at du som aftensygeplejerske involverer borgere og pårørende aktivt i den behandling og pleje, der er brug for. Det stiller krav til dine kompetencer, hvilket betyder at du skal kunne være skarp i forhold til klinisk beslutningstagning og det tværfaglige samarbejde.

Vi er optaget af at lære med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af borgeren. Til det bruger vi IPLS som ramme for det interprofessionel samarbejde og her vil det være en fordel hvis du har kendskab til metoden eller har lyst til uddannelse inden for feltet.

I aftenvagten har du som sygeplejerske den koordinerende funktion med ansvar for at sikre sammenhængende borgerforløb. Interesse for palliativ sygepleje, den ældre medicinske patient og demens er en selvfølge. Du vil have din daglige base i et aftenteam bestående af 2 andre sygeplejersker. Sygeplejen arbejder tæt sammen med aftenvagtens plejegrupper og på tværs i forhold til kommunens plejecentre. Vi søger en aftensygeplejerske, der
 
  • Er fagligt velfunderet, gerne med erfaring fra en kommunal organisation
  • Har bred klinisk erfaring og kan arbejde selvstændigt
  • Er god til at formidle sin faglige viden og tager ansvar for faglig udvikling
  • Er temaorienteret og har en positiv indstilling til opgaveløsningen.
 
Vi har udarbejdet en Sygeplejerskeprofil og Kompetencebeskrivelse som definerer, at sygeplejersken udfører den komplekse sygepleje og er tovholder på den sygepleje, der leveres i kommunen. Vi har mentorordning og en individuel tilpasset introduktion til arbejdet.

Stillingen er på 34 timer eller efter aftale med fortrinsvis aftenvagt med arbejde i ulige weekend. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der kræves gyldigt B-kørekort. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2021. Der indkaldes løbende til samtaler.
 
Vil du vide mere om os eller stillingen, så kontakt daglig leder af sygeplejen Jeanette Hansen på telefon 43 35 25 16 eller se på www.htk.dk for flere oplysninger om sygeplejen. Din ansøgning med relevante bilag skal være sendt til os senest den 20. januar 2021 via linket i stillingsannoncen.


 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    2630 Taastrup

  • Oprettet:

    2021-01-07

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-20
  • Typer:

    Deltid

Del Link kopieret