GENTOFTE KOMMUNE

Børnehavepædagog

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Kære nye Stuepædagog

Vi mangler to stuepædagoger til vores børnehaver på 37 timer. Den ene stilling er en barsel og den anden er en fast stilling. Er du en af dem, som vi søger?

Vi søger dig, som brænder for en hverdag, der bærer præg af høj pædagogisk faglighed og udvikling. Vi prioriterer i høj grad planlægning og gennemførelse af aktiviteter, ideer og initiativ med udgangspunkt i arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer. Herunder erfaring i arbejdet med Social Inklusion og kendskab til socialpædagogisk praksis.

Som pædagog, i vores børnehaver, er du med til at sikre, de vigtige samspil med børnene ved at strukturere en hverdag med tid til nærvær.

Din kommende kollega: ”I mit arbejde er det vigtigt at være i øjenhøjde med børnene. Deres behov kommer altid først. Og så er det jo bare skønt, når de glade kommer mig stormende i møde om morgenen, mens de forventningsfuldt råber mit navn” (Karoline, pædagog)

Vi kan tilbyde:

  • Et fagligt funderet pædagogisk arbejdsmiljø, hvor fællesskaber og trivsel er i fokus
  • Deltagelse i forskningsprojekter, hvor du bliver medforsker
  • Ressourcesyn
  • En engageret forældregruppe
  • En reflekterende og fagligt stærk personalegruppe
  • En dynamisk og skiftende hverdag
  • Mulighed for videreuddannelse og kurser

Vi forventer, at du:

  • Er medskaber af et trygt og udviklende læringsmiljø
  • Har engagement og ejerskab i husets arbejdsmetoder og pædagogiske virke
  • Har en grundlæggende anerkendende tilgang i arbejdet/samarbejdet med børn, forældre og kollegaer
  • Er omstillingsparat i en varieret hverdag

Din kommende ledelse fortæller; ”Det er altafgørende, at vi har tid til at se børnene i øjnene, lytte til dem og se dem som aktive medspillere i hverdagen. Kløvedalen er børnenes sted, og de skal opleve sig som værdifulde” (Christiane, afdelingsleder)

Ved spørgsmål kan du kontakte Pernille (leder) – pebr@gentofte.dk eller Camilla (daglig leder) – cmbl@gentofte.dk

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og forhandling.

Gentofte kommune indhenter straffe- børneattester inden ansættelse.

Mere information kan hentes på vores hjemmesider: http://klovedalen.gentofte.dk/da

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret