CHRISTIANSHAVNS APOTEK V/JENS HARDY MADSEN

(Udløbet) Daglig leder og informations farmaceut (Barselsvikariat)

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vores ene farmaceut skal på barsel til juni og vi søger derfor en barselsvikar som afløser med tiltrædelse 1.6.2021. Vikariatet løber formentlig til april 2022. Stillingen er fuld tid, med lørdagsvagt hver 4. Lørdag.

Vi er et apotek med én afdeling beliggende på Christianshavns Torv. Apoteket er akkrediteret efter DDKM, har robot og bruger CITO. Vi er en del af Apovac, så vi er både vaccinationsapotek og udfører antistof-tests.

På apoteket skal du fungere som daglig leder der planlægger hverdagen på apoteket, og sørger for at vi når de daglige opgaver der skal nås. Det er derfor vigtigt at du kan tage initiativ og gå forrest i hverdagen. Du vil også blive informationsansvarlig, så det er vigtigt at du er fagligt stærk indenfor klinisk farmaci idet du bliver ansvarlig for at holde morgenmøder. Vi er et apotek med en lille forsendelse, men mange kunder i skranken, dit daglige arbejde kommer derfor hovedsageligt til at foregå i skranken. Her skal du have det store overblik og sørge for at vi holder den høje kvalitet i ekspeditionerne. Derudover ligger vi vægt på at du hurtigt kan træffe beslutninger i pressede situationer, at du er fleksibel, ansvarlig og god til at samarbejde. Får du jobbet vil du også få mulighed for at komme på et ledelseskursus.

Vi er en lille arbejdsplads og har derfor et godt sammenhold, stemningen er afslappet og humoren er god (synes vi selv). Når landet ikke er ramt af forsamlingsforbud ses vi uden for arbejde til sommerfest, julefrokost og nogle gange bare en brunch på cafe.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte apotekets Souschef Jesper Michelsen. Send din ansøgning på mail til 029JM@apoteket.dk. Samtaler vil blive afholdt løbende, så er du den rigtige til jobbet, så send din ansøgning nu.

Vores kontaktoplysninger: Christianshavns Apotek, Torvegade 47, 1400, KBH K. Mail: Chriapo@apoteket.dk Tlf:32 57 68 80

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret