Afdelingsleder søges til Elgiganten Fields | JobDanmark
ELGIGANTEN A/S

Afdelingsleder søges til Elgiganten Fields

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

I Elgiganten gør vi dig til en endnu bedre leder. Vi ved, hvad der skal til, og vi hjælper dig med at nå dine mål. 

Det handler ikke om at skabe succes på egen hånd, men om teamwork og om at skabe trivsel og motivation i dit team, så dine medarbejdere bringer resultaterne i hus. 

Vi har skabt branchens største varehuskæde og vækster fortsat både online og i detail. Det gør vi, fordi vi investerer i vores medarbejdere. Vi støtter dig i din udvikling og hjælper dig med at indfri dine ambitioner.

 

Velkommen til Technology – din nye afdeling  

Som afdelingsleder får du ansvaret for, at Technology-afdelingen står skarpere end det bedste TV på markedet – eller i hvert fald skarpt nok til at sikre, at vores mange daglige kunder går fra butikken med en god oplevelse. I tæt samarbejde med varehuschefen og dine salgsansvarlige sikrer du hver dag, at kundeservice, personalepleje, resultater og drift går op i en højere enhed. 

Som afdelingsleder i Technology er du leder for dit team, der inkluderer: Radio/TV, Tele og Data, der hver har en salgsansvarlig og flere sælgere tilknyttet. Det betyder, at du beskæftiger dig med alt fra computere og tv til telefoner og gaming. 

 

Du holder overblikket og gør dine medarbejdere gode 

Det er en spændende arbejdsdag, hvor der er fart over feltet. En del af dine opgaver kan du klare på kontoret, men du kommer også til at bruge meget af din tid på gulvet sammen med dine medarbejdere. Det er vigtigt, at du er ude og tale med dine kolleger og ved, hvad der rører sig. Det er dig, der har ansvaret for, at medarbejderne trives, at de er motiverede, og at de udvikler sig. 

I løbet af din arbejdsdag møder du mange nye udfordringer, men nogle af de faste opgaver vil være at:   

  • tjekke, at butikken, kampagner og opsætning er, som de skal være, og at varehuset følger Elgigantens butiksstandarder.
  • foretage ugentlige medarbejdersamtaler, hvor I taler mål, udvikling, udfordringer, nye idéer etc. 
  • sikre, at arbejdsplanerne passer ift. bemanding, ferie og sygdom.
  • rapportere til ledelsen om afdelingens resultater og nøgletal. 
  • følge op på mails, happy-or-not-barometret, svind m.m.  

 

Din udvikling er i centrum fra start 

Som leder og medarbejder hos Elgiganten er du vores vigtigste ressource! Derfor bestræber vi os på at give dig og alle vores øvrige ansatte de bedst mulige forudsætninger for succes og personlig udvikling.  

Vi tilbyder løbende kurser, lederuddannelser og træning gennem Elkjøp Academy, der er Elgigantens egen skole. Vi belønner hårdt arbejde og engagement, og hvert år investerer vi over 50 millioner kroner i at uddanne og træne vores medarbejdere i Norden. 

 

Har du erfaring med ledelse og personaleudvikling? 

Kunderne er i centrum for alt, hvad vi gør i Elgiganten. Derfor er det vigtigt, at du er høflig, hjælpsom og ærlig – og at du har lyst til at føre disse værdier videre til dine kolleger. I det hele taget skal du trives i rollen som forbillede og med at gå forrest. Helt konkret lægger vi vægt på, at du: 

  • har ledererfaring og har arbejdet med personaleudvikling  
  • ved, hvad det kræver at være en dygtig sælger i en butik 
  • er god til at bevare overblikket i travle perioder – især fordi, du er velforberedt og punktlig. 

Det er ikke nødvendigvis dit kendskab til produkterne, der er vigtigt for, at du bliver en succes, men det er klart, at et godt produktkendskab gør det lettere for dig at komme i gang.  

 

Vil du med på holdet? 

Så send din ansøgning og cv via ansøg knappen. Da vi afholder samtaler med kvalificerede kandidater løbende, vil vi gerne modtage din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har fundet den helt perfekte Gigant. 

Du vil som oftest modtage en mail med ønsket om at du gennemfører en test inden en evt. personlig samtale.

Vi glæder os meget til at høre fra dig! 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

  • Oprettet:

    -

  • Ansøgningsfrist:

    Løbende
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret