Rigspolitiet

Analytikere til Center for Terroranalyse i PET

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Søborg, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste

Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven i hånden – også i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, som vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste – den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

Som national efterretnings- og sikkerhedsmyndighed har PET til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod danskere og danske interesser i udlandet. I denne opgave spiller Center for Terroranalyse (CTA) en central rolle. Som fusionscenter med medarbejdere fra PET, FE, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet har CTA som analyseenhed til opgave at tilvejebringe et strategisk og taktisk beslutningsgrundlag i form af udarbejdelse af analyser og trusselsvurderinger.

Vi tilbyder en central rolle som analytiker i Center for Terroranalyse (CTA), hvor du er med til at sætte strategisk retning for bekæmpelse af terrorisme i Danmark. Du får et spændende, afvekslende og vigtigt arbejde med en bred kontaktflade til interne og eksterne, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver med udarbejdelse af strategiske analyser om terrortruslen fra militant islamisme som det primære omdrejningspunkt. Andre opgaver vil omfatte trusselsvurderinger samt ledelsesbetjening af PET’s direktion. Du kommer til at arbejde i et kreativt og afvekslende miljø, der er præget af et højt niveau af faglighed, engagement og sammenhold, og du vil få rig mulighed dykke ned i materien omkring militant islamisme.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere såvel som vores medarbejdere.

Om dig
Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og gennemskuer hurtigt nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Vi glæder os til at blive inspireret af din store viden om og ikke mindst engagement for arbejdet med militant islamisme. Du er måske næsten helt nyuddannet, men kan også have års erfaring med arbejdet med militant islamisme eller relaterede problemfelter.

Uanset dit erfaringsgrundlag har du en veludviklet analytisk sans og er god til hurtigt at skabe overblik over komplekse sammenhæng. Du har særdeles gode skriftlige formuleringsevner på både dansk såvel engelsk. Hvis du også har erfaring med politisk ledelsesbetjening inden for det sikkerhedspolitiske problemfelt, vil det være en yderlig fordel.

Ansættelsesforhold
Stillingerne ønskes besat pr. 01.09.2021.

Du bliver ansat i henhold til relevant overenskomst.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Ved eventuel ansættelse vil du modtage yderligere vejledning omkring fortrolighed.

Kontakt
Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse, som du finder på følgende link: https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/CTAanalytikerStillingsogKapabilitetsbeskrivelsepdf.ashx.

Du er velkommen til at kontakte os på 51 44 14 37 for yderligere information. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Der er ansættelsessamtaler i uge 23, 24 og 25.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 24. maj 2021


Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret