Rigspolitiet

Administrative medarbejdere til Anklagemyndighedens sekretariat

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Helsingør, Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi søger nogle administrative medarbejdere til Anklagemyndighedens sekretariat.

JOBBET
Vi kan tilbyde dig et spændende job i politikredsens advokatursekretariat.
Som administrativ medarbejder hos os vil du komme til at stifte bekendtskab med blandt andet:
- Kalenderstyring vedr. retsmøder
- Behandling af ind og udgående post til verserende og afgjorte sager
- Behandling af elektronisk post fra borgere, retter m.v.
- Fuldbyrdelse af domme
- Telefonekspeditioner
- Digitalisering af sager til retten
- Diverse skriveopgaver for anklagerne
- Arrestantsagsbehandling og – styring
- Visitering af sager fra politiet (Fælles frontoffice med 2 jurister)
Jobbet er meget alsidigt, da der rokeres mellem arbejdsopgaverne.

OM DIG
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med kontorarbejde og trives i en travl hverdag, og du kan håndtere periodisk stor belastning.
- Du behandler kunder/klienter/borgere på en effektiv, passende og situationsbestemt måde
- Det er vigtigt at du er udadvendt, venlig, tålmodig og at du har en serviceorienteret tilgang
- Du er indstillet på og i stand til at samarbejde med andre for at opnå et fælles mål
- Du er i stand til at ændre dig i forhold til skiftende arbejdsbetingelser og opgaver
- Du er i stand til på en forståelig og effektiv måde at videregive ideer, meninger, begreber både skriftligt og mundtligt
- Du udfører arbejdsgaver korrekt og til tiden
- Du har mod på, at lære om politikredsens organisation, kultur og arbejdsprocesser
Vi kan tilbyde dig gode kolleger samt personlig og faglig udvikling.

Kendskab til arbejdet i politiet, Anklagemyndigheden eller domstolene vil anses som en fordel.

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt i tidsrummet mellem 07.00 – 17.00 med mulighed for flex.

Dit arbejdssted bliver Nordsjællands Politi med adresse på Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør. Der kan forekomme arbejde på andre tjenestesteder end i Helsingør.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Der forventes afholdt samtaler ultimo maj/primo juni 2021.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. september 2021.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Sektionsleder Pernille Robdrup Jensen på mail PRJ003@politi.dk. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 17. maj 2021


Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.000 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland.
Vi søger kollegaer, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer.

Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på www.politi.dk samt på Facebook og Twitter.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret