Rigspolitiet

(Udløbet) Barselsvikar til ledelsesstøtte og organisationsudvikling

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Midt- og Vestsjællands Politi, Roskilde

Vil du være med til at understøtte ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi? Synes du, at det er sjovt at skabe resultater sammen med ledere og medarbejdere? Har du lyst til at være en del af en dynamisk enhed med berøringsflader i hele politikredsen? Så er du måske vores nye kollega.

Strategi og Kommunikation er en stabsenhed i Midt- og Vestsjællands Politis ledelsessekretariat, der har til huse i Roskilde. Enheden har bl.a. ansvar for at levere ledelsesinformation, betjene forskellige fora, understøtte politikredsens organisationsudviklingsprojekter, samt intern og ekstern kommunikation.

Om stillingen:
Som akademisk medarbejder bliver du en vigtig spiller i udviklingen af politiet. Du kommer helt tæt på de centrale beslutninger, og får indflydelse på, hvordan såvel beslutninger som strategier eksekveres og implementeres. Du kommer samtidig til at arbejde på tværs af organisationens afdelinger og ledelseslag.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:
• Udarbejde notater, beslutningsoplæg og analyser til politikredsens øverste ledelse
• Sekretariatsbetjene politikredsens kredsråd, der består af politidirektøren og politikredsens borgmestre
• Udarbejde og formidle ledelsesinformation bl.a. gennem arbejde i databaser og excel
• Bidrage til at understøtte udviklingsprojekter i kredsen.

Din profil:
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller cand.soc. Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, gerne fra andre offentlige myndigheder og/eller med ledelsesstøtte og organisationsudvikling.

Vi lægger vægt på, at du har:
• Stærke analytiske evner
• Erfaring med at arbejde med store datasæt og et godt kendskab til excel
• En skarp pen og erfaringer med at formidle til forskellige målgrupper
• God politisk og strategisk forståelse
• Erfaringer med styring af projekter og/eller processer.

Som medarbejder evner du at holde overblik og følge dine opgaver til dørs. Du er en generalist, der både har flair for tal og for at skrive, og du formår at formidle dine budskaber til flere forskellige faggrupper. Du er struktureret, tager ansvar og er initiativ- og idérig. Som person er du serviceminded, og evner at samarbejde og begå dig i en organisation med en stærk faglighed.

Vi tilbyder:
Som medarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi bliver du en del af en vigtig samfundsinstitution, der nyder stor offentlig bevågenhed, og hvor du kan være med til at præge fremtiden. Vi tilbyder en stilling med variation i opgaverne, faglige udfordringer, gode muligheder for udvikling og for at påvirke opgavernes indhold og løsning. Du bliver en del af en enhed med et godt arbejdsmiljø, hvor flere fagligheder supplerer hinanden, og hvor humor og samarbejde er nøgleord.

Ansættelsesforhold

Du bliver lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der er mulighed for at forhandle et personligt tillæg efter faglige kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og er til besættelse fra den 1. august 2021 og løber frem til den 1. april 2022.  

Arbejdsstedet er hovedstationen i Roskilde, Skovbogade 3, 4000 Roskilde. Politistationen er centralt placeret i byen, ca. 8 minutters gang fra Roskilde Station, hvorfra der er hyppige togafgange til København med 20 minutters rejsetid. Der er endvidere hurtig adgang til motorvejsnettet.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde denne sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Alice Muus Thorkilsen på telefon 5126 4814 eller fuldmægtig Pernille Tolstrup på telefon 5184 3709.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Du skal sende din ansøgning samt relevante bilag gennem vores rekrutteringssystem. Når du søger en stilling ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling.

Ansøgning og CV skal mærkes ”Barselsvikar til Strategi og Kommunikation, MVSJ” til dette stillingsopslag. Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag d. 7. maj 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 10. maj og onsdag d. 12. maj 2021. Anden samtaler afholdes tirsdag d. 18. maj 2021.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 7. maj 2021

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret