AMGROS I/S

Business Intelligence Specialist

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vil du være med til at skabe forudsætning for mere sundhed for pengene? Er du teknisk velfunderet? Har du et skarpt blik for data og sammenhænge? Evner du at arbejde på tværs af organisationen? Og er du motiveret af at arbejde et sted, somgiver lidt mere mening end de fleste andre steder? Så skal Amgros måske være din næste arbejdsplads. Amgros forsyner de offentlige danske sygehuse med lægemidler. Som specialist i Power platformen kommer du til at spille en vigtig rolle i dette arbejde.

Omstillingsparat entusiast, der brænder for at omsætte data til viden
Der er stor efterspørgsel internt i Amgros efter værktøjer, som i dagligdagen kan hjælpe med at få tingene til at lykkedes, og derfor søger vi en profil der kan være med til at støtte op om vores teknikerteam.
Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor IT, datamatik eller appudvikling, men vigtigst af alt er, at du brænder for at omsætte og formidle data og viden. Du skal arbejde rutineret med hele Microsofts business intelligence stack og herunder kunne overskue komplekse organisatoriske landskaber.

Vi forventer, at du har:

  • Stor lyst til at arbejde med databasecentreret teknologi fra Microsoft
  • Evnerne til at omsætte brugernes specifikke behov til brugbare løsninger
  • Gode samarbejdsevner på alle niveauer i en organisation, hvor du får tæt kontakt til slutbrugere.
  • En analytisk indgangsvinkel og forstår at videreformidle din viden til både ”nørder” og ”ikke-indviede”
  • Kendskab eller lyst til at arbejde med PowerApps og Power platformen
Du vil komme til at arbejde med mange spændende og meget komplekse problemstillinger. Udviklinger af brugbare løsninger, i tæt samarbejde med dine kolleger, er en afgørende del af dit arbejde. Både i samspillet med kollegerne og i dit samarbejde med andre samarbejdspartnere både internt og eksternt får du også brug for dine gode kommunikationsevner på skrift og i tale.

For at du og Amgros bliver det helt rigtige match, skal du trives i en meget omskiftelig hverdag, hvor fokus kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. I forlængelse heraf skal du have en forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation. Derudover regner vi med, at du, ligesom vi, har pakket din taske med godt humør og en positiv tro på, at vi lykkes som et hold.

Dit nye team
Du får ni gode og yderst kompetente kollegaer i afdelingen Business Intelligence og sundhedsøkonomi i Amgros. Vi er en blanding af sundhedsøkonomer, analytikere og tekniske specialister. Sammen er vi Amgros’ analytiske motor, og vi understøtter alle dele af organisationen med viden. Vores miljø er åbent og positivt, og vi har det generelt rigtig godt sammen. På den måde ligner vi egentlig bare alle vores kollegaer, for Amgros er ganske enkelt et virkelig godt sted at arbejde.

Ansøgning og spørgsmål
Er du interesseret, så send os dit CV og ansøgning senest søndag den 16. maj 2021. Vi afholder 1. samtaler den 26. maj. Vi forventer opstart 1. august 2021 Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Business Intelligence og sundhedsøkonomi, Sune Lindgaard, på telefon 2178 2952.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret