Afdelingsleder til 10. klasse med administrative opgaver | JobDanmark
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Afdelingsleder til 10. klasse med administrative opgaver

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Trongårdsskolen søger afdelingsleder til 10. klasse med administrative opgaver

Vi søger en pædagogisk og fagligt velfunderet afdelingsleder til vores 10. klasse, der, sam-men med et velfungerende ledelsesteam, vil være med til at styrke den faglige udvikling og understøtte de professionelle læringsfællesskaber for vores 10. klasses elever og deres medarbejdere.

Stillingen er en kombinationsstilling med ledelsestid, driftsmæssige opgaver og undervis-ning. Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på Dyrehaven og med gode muligheder for at samarbejde med de omkringliggende ungdomsuddannelser.

Opgave
Du får det daglige personaleansvar for vores fem dygtige og dedikerede medarbejdere i 10. klasse. Du får det daglige ansvar for den faglige og pædagogiske ledelse med imple-mentering af skolens indsatsområder, og du får ledelse af driftsmæssige opgaver indenfor IT, skema- og vikarlægning, afvikling af skriftlige prøver og eksamener.
IT-opgaven foregår i samarbejde med skolens IT-vejleder. Du behøver ikke at have erfaring med skemalægning, da det vil ske i samarbejde med skolens viceskoleleder, men du skal have et godt overblik samt mod på opgaven. Vikarlægningen foregår i samarbejde med skolens kontorleder.

Kompetencer
Med en ressourceorienteret og anerkendende tilgang sikrer du at bringe alle medarbejderes kompetencer i spil. Du er en tydelig personaleleder, der med en undersøgende tilgang for-mår at træffe nødvendige ledelsesmæssige beslutninger.
Vi forventer, at
  • du er uddannet lærer og har diplom i ledelse eller tilsvarende
  • du har flair for pædagogiske/administrative processer, som understøtter den fælles kerneopgave
  • du bidrager til lederteamets samlede opgaveløsning
  • du er vedholdende og i stand til at håndtere mange samtidige opgaver
  • du er strategisk og har fokus på at løse opgaver på den mest effektive måde
  • du har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder en skole i rigtig god udvikling med fagligt kompetente og engagerede medarbej-dere. Tillid og dialog skal være et fundament i samarbejdet. Ledelsesteamet består af sko-leleder, afdelingsleder for det specialiserede område (viceskoleleder), afdelingsleder for
0.-9. årgang og en SFO- og klubleder. Trongårdsskolen er en tresporet skole med ca. 630 elever. Vi er delt i tre afdelinger 0.-5. årgang, 6.-9. årgang og 10. årgang.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. april 2021 kl.12:00. Vi afholder to samtalerunder- første gang den 26. april og anden gang den 4. maj 2021.
Der vil være mulighed for en uddybende samtale med skoleleder mellem 1. og 2. samtale, hvis kandidaten ønsker dette. Du er velkommen til at kontakte skoleleder, Stine Arnfred 24694146 eller afdelingsleder Mette Schmidt Olsen 30505919 for at høre mere om stillingen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er fra den 1. august 2021. Stillingen er en fuldtidsstilling og vil indeholde ca. 12 undervisningslektioner. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. august 2021

Arbejdssted
Trongårdsskolen

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret