Administrativ medarbejder til understøttelse af de kommunale dagtilbud | JobDanmark
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Administrativ medarbejder til understøttelse af de kommunale dagtilbud

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Center for Uddannelse og Pædagogik har ansvaret for kommunens dagtilbud, skoler, SFO´er, klubber og specialundervisningstilbud. Til understøttelse af de kommunale dagtilbuds økonomiske og til dels personaleadministrative opgaver søger vi en medarbejder, som har erfaring med netop disse opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Bilagshåndtering i Opus RI – kontering og bogføring af e-fakturaer, kontantudlæg mv.
  • Udarbejde budgetrapporter samt bistå ved budgetopfølgning
  • Lettere personaleadministrative opgaver i Opus RI – indberette sygefravær, delvis oprette medarbejdere ved nyansættelser, ændre arbejdstid mv.
  • Superbrugerfunktion på en række IT-systemer, der anvendes på dagtilbudsområdet, fx kommunens rekrutteringssystem, ESDH-system, AULA og hjemmesider
  • Udvikle værktøjer til at styrke lønsums- og økonomistyringen
  • Sparring med dagtilbudslederne
Du skal bl.a. løse ovenstående opgaver for den kommunale dagpleje og skal derfor som udgangspunkt arbejde på dagplejekontoret én dag om ugen.
Derudover vil du skulle varetage tværgående opgaver på det centrale dagtilbudsområde, fx udbetaling af tilskud ved medarbejderes langtidssygdom, ajourføring af oplysninger vedrørende PAU-elever mv.

Kompetenceprofil:
  • Vi forventer selvfølgelig, at du er en meget stærk IT-bruger, som lynhurtigt lærer nye systemer og med glæde formidler din viden til dine kollegaer
  • Det er også et krav, at du har erfaring med opgaver inden for økonomi- og personaleadministration i kommunalt regi – herunder erfaring med konteringsreglerne
I tillæg til ovenstående leder vi efter en kollega, som
  • er serviceminded og udadvendt
  • er i stand til at samarbejde med forskellige faggrupper
  • har en positiv tilgang til opgaveløsning og fællesskab
  • arbejder omhyggeligt og struktureret med opgaverne
  • er god til at arbejde selvstændigt, men også værdsætter samarbejdet og kollegial vidensdeling
  • kan have mange bolde i luften
Vi tilbyder:
  • Dygtige kolleger, som tager sig tid til sparring
  • Høj faglighed og stort engagement
  • En arbejdsplads med en god omgangstone, hvor vi kan lide at være sammen
  • Flextid, offentlig transport lige ved døren og en god kantine

Arbejdstid og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst.
Vi har pt. til huse på Lyngby Rådhus, som ligger ved Lyngby Station, men flytter i uge 26 til lokaler i kommunens administrationsbygning i Lyngby Storcenter. Center for Uddannelse og Pædagogik har røgfri arbejdsdag.
Yderligere oplysninger:
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Sussi Rytter på tlf. 4597 3045 eller sry@ltk.dk
Ansøgningsfrist: mandag den 19. april 2021. Samtalerne holdes i uge 16 og 17. Tiltrædelse 1. juni 2021.

Ansættelsesforhold
37 timer om ugen

Tiltrædelse
1. juni 2021

Arbejdssted
Lyngby Torv 17, 2800 Kongens Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret