Administrativ medarbejder til Parkeringsteamet | JobDanmark
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

(Udløbet) Administrativ medarbejder til Parkeringsteamet

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Er du stærk til administrative opgaver og er serviceminded med en interesse for parkering og sagsbehandling på området, så er du måske lige den medarbejder, vi står og mangler i Parkeringsteamet i Trafik og Mobilitet.

Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i disse år store fysiske ændringer i kraft af spændende byudviklingsprojekter. Gode løsninger skal integreres i byudviklingen - ikke mindst den kommende letbane, regnvands- og skybrudsløsninger samt klimaprojekter, skal planlægges i samspil med god arkitektur, gode byrum, god fremkommelighed og med styrkelse af kommunens grønne værdier.

Der er derfor et stort fokus på tilrettelæggelsen og udførelsen af parkeringskontrollen for at sikre en række hensyn som fx udskiftningen på parkeringspladserne, beboernes parkeringsbehov overfor den indpendlende trafik, fremkommelighed og trafiksikkerhed.

I parkeringsteamet, der hører under Trafik og Mobilitet, tager vi hensyn til byens behov og arbejder på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling. Vi løser vores opgaver på området i tæt koordinering med de grave- og anlægsarbejder, der i stort omfang finder sted i disse år, og i koordinering med andre spændende aktiviteter i byrummene. Vi stræber efter at sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur overfor kommunens borgere og handels- og erhvervsliv.

Har du mod på at arbejde på en levende og mangfoldig arbejdsplads, der sætter kommunens behov i centrum, og hvor ansvar, samarbejde, imødekommende dialog og effektiv udnyttelse af ressourcer er i fokus, så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega.

Vores forventninger til dig
Vi ser gerne, at du har en administrativ uddannelsesmæssig baggrund. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til parkeringsområdet, samt erfaring med administrative opgaver, sagsbehandling og borgerkontakt fra et lignende job.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Er serviceminded, rolig og imødekommende
  • Har et godt overblik og er i stand til at klare pressede situationer
  • Er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde i et mangfoldigt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde selvstændigt med egne arbejdsområder og træffe beslutninger på egen hånd
  • Har lyst til at være en del af et team
  • Har gode IT-kompetencer

Typiske arbejdsopgaver vil være:
  • Besvarelse af telefoniske, personlige og skriftlige borgerhenvendelser
  • Vejlede borgere i parkeringsregler
  • Administration af parkeringslicenssystemet
  • Oprettelse af klagesager samt klagesagsbehandling
  • Videreformidling af informationer til parkeringsteamet
  • Journalisering

Vi tilbyder et afvekslende arbejde, hvor frihed under ansvar er et nøglebegreb. Du får en spændende hverdag i en organisation i løbende forandring og bliver en del af et fællesskab med mangfoldighed.

Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer, som har en høj faglighed og et stort engagement i forhold til at levere de bedste resultater, som bidrager til Lyngby-Taarbæk Kommunes udvikling. Arbejdsmiljøet er professionelt og med en uformel omgangstone. Du får gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Stillingen er placeret i afdelingen for Trafik og Mobilitet. Trafik og Mobilitet er en afdeling ud af tre under Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed. I afdelingen er der ca. 20 medarbejdere. Der er pt. en koordinator, jurist, administrativ bistand, samt 4 parkeringsvagter tilknyttet parkeringsteamet.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af kvalifikationer. Der er tale om en fuldtidsstilling, som foreløbig er fastsat til 2 år, med mulighed for fastansættelse. Vi har en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause.

Ansøgning
Senest mandag den 12. april 2021 kl.08:00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt, torsdag den 15. april, fredag den 16. april, samt onsdag den 21. april 2021 på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.

Tiltrædelse forventes snarest muligt og senest 1. juni 2021.

Hvis du vil vide mere
På nedenstående link kan du læse mere om Lyngby-Taarbæk Kommune, parkeringsområdet og en række af de tværgående opgaver, som Trafik og Mobilitet bl.a. bidrager til: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje

Du er også velkommen til at kontakte koordinator for parkeringsteamet Kirstine Ekholm på telefon 45973663.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
Snarest muligt og senest 1. juni 2021.

Arbejdssted
Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret