FREDERIKSBERG KOMMUNE

Brænder du for natur/teknologi, så læs med her!

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
På Skolen på Nyelandsvej skal alle børn være en del af et fællesskab - trivsel og læring går hånd i hånd. Vi arbejder ihærdigt for at skabe de bedste rammer for elever - og i høj grad vores lærere.


Vi Søger!
 
En dygtig og dedikeret natur/teknologilærer til et barselsvikariat pr. 1.august 2021 til vores 4. og 5.årgang. Skemaet omfatter udelukkende natur/teknologi og er en 80 % ansættelse svarende til 20 lektioner.
 
Vores nye natur/tekniklærer er fagligt engageret og brænder for faget samt har blik for relationsdannelse. Du vil blive en del af et ambitiøst årgangsteam, hvor samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende. Samarbejdet er derfor også uundværligt for dig. Vi søger en kollega, der har mod på at sætte egen praksis i spil og udvikle den i samspil med kollegaer og ledelse. Vi vægter derfor at vores medarbejder;
  • har gode samarbejdsevner og stærke relations kompetencer
  • er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • Er nysgerrig på at følge elevens læringsudbytte tæt
  • er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret
  • bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i teamet og på skolen
  • Er visionær og idérig, så du kan være med til at udvikle skole.
  • Er åben, udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen
     
Hvem er vi?
Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Det betyder tæt samarbejde i årgangsteam, faglige teamdage og månedlige afdelingsmøder med fokus på pædagogisk udvikling.
På skolen går 950 aktive og motiverede elever, og vi huser ca. 100 engagerede medarbejdere. Skolen ligger centralt på Frederiksberg, tæt på metro. Vi er opdelt i hhv. indskolings (0.-5.) – og udskolingsafdeling (6.-9.) fordelt på to matrikler.
 
Hvad kan vi tilbyde?
Du vil blive en del af en indskolingsafdeling, hvor du kan være med til at sætte dit præg sammen med et motiveret og ambitiøst lærerkollegie, der ser frem til nye faglige og pædagogiske input fra dig. Vi kan bryste os af gode idrætsfaciliteter med stor sportshal og græsanlæg til vores disposition og at vi i disse dage venter på at få Det grønne flag. Vi har et velfungerende samarbejde med SFO og Klubpædagoger samt en ledelse, der prioriterer at være tæt på undervisningen og teamsamarbejdet. 
 
Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte indskolingsleder Marianne Ilkjær på 28980907. Ansøgningsfrist d. 27. maj 2021. Samtaler afholdes den 3. juni 2021.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret