FREDERIKSBERG KOMMUNE

(Udløbet) Afdelingsleder søges til nyåbnet botilbud for mennesker med funktionsnedsættelser

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Frederiksberg Kommune har netop slået dørene op til Betty - et ambitiøst botilbud til kommunens borgere med psykiske funktionsnedsættelser. På Betty ønsker vi at skabe et tidssvarende botilbud, der med udgangspunkt i specialiseret viden om handicaps, skaber de bedste betingelser for høj livskvalitet for bostedets beboere.

Botilbuddet er opdelt i bo-enheder til borgere med udviklingshæmning og borgere med udviklingshæmning i kombination med autisme.

Vi søger en afdelingsleder til Bettys særligt skærmede enhed med 2 borgere i stueetagen samt Betty 2. sal med tilbud til 10 borgere med sammensatte diagnoser, herunder udviklingshæmning og i nogle tilfælde autisme. Det metodiske grundlag, der arbejdes efter, tager sit udgangspunkt i den enkelte borgers behov og de metodevalg, der knytter sig til den enkeltes funktionsnedsættelse.

Som afdelingsleder indgår du i et tæt samarbejde med Bettys souschef, stedets faglige koordinator, de ansatte pædagoger, Frederiksberg Kommunes dagbeskæftigelse og de pårørende til beboerne på etagerne.
Afdelingslederen har ledelsesansvar, der omfatter opgaver inden for både driftsledelse og personaleledelse, herunder:
  • Vagtplanlægning.
  • Brug og vedligeholdelse af fagsystemer.
  • Understøttelse af rammerne for medarbejdernes opgaveløsning og udvikling med et ressourceorienteret fokus.
  • Mødeledelse i samarbejde med souschef.
  • Afholdelse af MUS samt omsorgs- og sygefraværssamtaler.
  • Arbejde i MED/AMR-gruppe.
  • Sikring af implementering/opretholdelse af gældende lovkrav til botilbud.
     
Vi tilbyder en stilling, hvor du som daglig leder får to grupper af engagerede medarbejdere og vil få stor indflydelse på udviklingen af og planlægningen på det nye botilbud. Vi leder efter en profil med ledelseserfaring og et udpræget organiseringstalent. Du kan holde fokus på at skabe de bedst mulige rammer for arbejdet med kerneopgaven på tilbuddet, og du finder det spændende at arbejde i feltet mellem styring af rammer og fokus på trivsel og arbejdsglæde. Du er ansvarsfuld og du leder med ambitionen om at skabe et fantastisk botilbud i samarbejde med medarbejderne og det øvrige ledelsesteam. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i din erfaring og kvalifikationer.

Deadline for ansøgning er 14. maj kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Sanne Mylenberg på tlf. 2898 9595.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret