COOR SERVICE MANAGEMENT A/S

Coor søger en Tilsynsførende til vores kunder i Nordjylland med udgangspunkt fra Aalborg

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Som Tilsynsførende hos Coor får du et spændende job, hvor du er med til at sikre at driften og rengøringsydelsen til vores kunder altid er i top. Du bliver et vigtigt bindeled mellem vores kunder og ansatte i Nordjylland, primært fra Aalborg men også Frederikshavn og Randers.

Service i stjerneklasse og Passion for People

Vil du være med til at levere en ekstraordinær service i stjerneklasse? Hvis "ja", så skal du tage med Coor på rejsen mod stjernerne. Vi stræber altid efter, at levere service i stjerneklasse, da service er vores kerneydelse. Samtidig bidrager vores forbedringskultur til, at vi går efter at gøre det vi gjorde godt i går lidt bedre i morgen.   

Vores kultur er baseret på menneskelige værdier, og vi arbejder med begrebet ”Passion for People”. Vores virksomhed er drevet af mennesker og vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Nu har DU chancen for at blive del af teamet. 

Dit arbejde som Tilsynsførende bliver hovedsageligt:

Du får daglig og tæt kontakt til Servicelederen, og sammen skal I få driften til at fungere så godt, at vores medarbejdere motiveres i deres arbejde og er glade for at gå på arbejde. Samtidig bliver din gode kontakt med vores kunder altafgørende, så vi sikrer at de er tilfredse med den service og det arbejde vi udfører hos dem.

  • Kundekontakt
  • Tilsyn og rengøringskontroller
  • Fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • Rengøring og afløsning ved akut sygdom
  • Rengøring ved specialopgaver
  • Ledelse og oplæring af medarbejdere
  • Ad hoc efter aftale med Servicelederen

Timeantal samt startdato

Stillingen på 30 timer ugentligt med arbejdstid primært i hverdagene, timerne er nogenlunde fordelt så der er ca. 20 timers tilsyn og 10 timers rengøring pr uge, som kan være vagter morgen og aften. Der vil forekomme arbejde aften og weekend. 

Da der kan ske ændringer i driften er det vigtigt, at vores kommende Tilsysførende er fleksibel i forhold til at mødetider kan blive ændret.

 Start efter aftale, hurtigst muligt.

Coor tilbyder:

Vi synes selv, at vores arbejdsplads er fantastisk, så hvis du bliver ansat som Tilsynsførende hos Coor, så får du:

  • Du tilbydes løn i henhold til gældende overenskomst: Tilsynsfunktionæroverenskomst inkl. pensionsordning og sundhedssikring, firmabil og telefon til arbejdsmæssig brug
  • Der bliver stillet en gulplade bil til rådighed til arbejdsmæssigt brug.
  • Du får udleveret en arbejdstelefon
  • En alsidig arbejdsdag
  • Positive og dygtige kolleger
  • Derudover har vi i Coor en aktiv personaleforening, som fx tilbyder billetter til attraktive priser, indkøbsordninger, familie arrangement osv.
  • Ansættelse i en virksomhed med flad struktur og fokus på samarbejde på tværs
  • Coor er en stor virksomhed med høj grad af diversitet – dvs. der er også plads til dig og dine holdninger, da vi mener at vi bliver bedre af hinandens forskelligheder
  • I Coor spiller vi hinanden gode og du vil derfor få personlig udvikling via sparring med kompetente kollegaer samt mulighed for kompetenceudvikling via kurser/uddannelse ved behov
  • Vi er ambitiøse og vil ikke bare gøre som vi plejer, da vi altid vil forbedre os i Coor. Vi har en udbredt forbedringskultur via en høj grad af nytænkning. Samtidig er vi first movers indenfor teknologi, hvilket betyder at vi benytter de nyeste teknogiske redskaber

Du kan læse mere om Coor på https://www.coor.dk/ og på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/19016/.

I disse film kan du se mere om Coor som arbejdsplads:

Om dig og dine kvalifikationer:

Du kan arbejde selvstændigt, du er god til at planlægge din egen dag, og samtidig har du flair for at arbejde med IT-systemer.

  • Du er fleksibel, i stand til at arbejde på skæve tidspunkter og trives i en travl hverdag
  • Ordentlighed er vigtigt for dig, ligesom for os, og du udviser interesse overfor medarbejdere, kollegaer og kunder
  • Som person er du serviceminded og udadvendt, du har gåpåmod og er god til at skabe overblik
  • Du har kørekort

Din erfaring og kvalifikationer:

  • Vi forventer, at du har flere års erfaring indenfor rengøringsbranchen
  • Du har ledelseserfaring
  • Du har erfaring med kvalitetskontrol
  • Det er en fordel hvis du er uddannet rengøringstekniker, dette er dog ikke et krav.
  • IT færdigheder på brugerniveau

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan PET godkendes.

Vil du med på holdet og på en spændende rejse?

Ved behov for yderligere informationer se kontaktinformation i kolonnen til højre.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder kandidater løbende til samtaler og fjerner opslaget når den rette kandidat er fundet. Du søger jobbet via Coor.dk under Jobs og Ledige stillinger.

Bemærk: Det er ikke muligt, at søge stillingen via e-mail eller pr. post, da alle ansøgninger skal uploades via stillingsannoncen. Ansøgninger som modtages på mail eller pr. post vil blive slettet/destrueret, grundet GDPR og korrekt håndtering af personfølsom data.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret