Vikar til dækning af sygdom og ferie søges
Om jobbetVi mangler en pædagog medhjælper-vikar, som vil være med til at give vores børn en tryg og sjov hverdag.
Børns læring, udvikling, trivsel og dannelse er præget af behov for stabilitet og kontinuitet i de første leveår. Barnet trives ved og udvikles af kendte, trygge og genkendelige rammer. Genkendelighed i hverdagens rutiner er med til både at give børn tryghed i hverdagen, men også til at udvikle og positivt kapere nye udfordringer.
Som medhjælper/vikar er du med til at understøtte dette, og i kontakten med børnene er det vigtig at udvise interesse og respekt, samt at give positiv respons og sikre børnenes tryghed.
Det er vigtigt at man som pædagog medhjælper-vikar både iagttager og stiller spørgsmål i forhold til den daglige praksis som man er en del af.
• Du er stabil, frisk og fleksibel
• Du kan møde mellem 7 og 17
• Du kan lide at være ude i al slags vejr
• Du vil gerne lære nyt
• Du har gode evner for at modtage instruktion
Børnehuset Stenhøjgårdsvej, er et lille børnehus med 12 dygtige medarbejder, som søger medhjælper/vikar til dækning ved det faste personalts fravær.
Som pædagogmedhjælper-vikar bliver du en del af et hus der vægter det gode samarbejde og kollegaskab højt. Godt humør fylder meget i arbejdsdagen. Men det betyder også, at vi er afhængige af hinanden og løfter i flok, også på en regnvejrsdag i januar.
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontaktStillingen ønskes besat hurtigst muligt
Ansøgningsfrist
2026-01-22
Samtaler afholdes
Samtaler afholdes løbende
Stillingstype
Fuldtid (37 timer)
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.