Bliv en del af et stærkt efterskolefællesskab
Fra januar 2026 til sommeren 2026 søger vi én eller flere engagerede efterskolelærere, der brænder for at skabe læring og udvikling for elever med dysleksi. Hos os får du mulighed for at arbejde tæt med unge mennesker, styrke deres selvtillid og hjælpe dem med at nå deres mål.
Da vi skal besætte flere stillinger, er der mulighed for både fuldtids- og deltidsansættelse. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du har lyst til at bidrage med din faglighed, energi og lyst til fællesskab.
Vi har brug for undervisere, der – ud over tilsyn i aftener og weekender – kan undervise i ét eller flere af følgende fag: dansk, engelsk, kulturfag, tysk og matematik.
Desuden lægger vi vægt på, at du brænder for det kreative område og kan undervise på 1-2 kreative valgfag.
Din profil:
Du ønsker at blive en del af et efterskoleliv, hvor miljøet er præget af nærvær, livsglæde og godt humør og hvor dit arbejde også omfatter tilsyn om aftenen og i weekender.
Du kan se dig selv i et meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med 99 glade unge mennesker og dedikerede kollegaer på en efterskole, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd.
Du brænder for dine fag og har et højt fagligt niveau.
Du tager dit pædagogisk afsæt i, at de unge gør det bedste de kan ud fra deres aktuelle virkelighedsforståelse.
Du ser de unges dannelse som en proces, hvor de udvikler selvværd, identitet og forståelse gennem sociale interaktioner og fællesskaber.
Rågelund Efterskole er en ordblindeefterskole for normaltbegavede unge i alderen 14-18 år med læse- og skrivevanskeligheder.
Undervisningen foregår på små niveaudelte hold og, vi lægger stor vægt på at styrke elevernes faglige kunnen og selvværd gennem en kombination af pædagogik, tryghed og personlige succesoplevelser.
Vi skaber et trygt og overskueligt miljø, hvor eleverne gennem dialog og samvær udvikler sig både fagligt og menneskeligt.
Vi lægger vægt på:
At eleverne lærer at tage ansvar for eget liv og medansvar for andres.
At fællesskabet er forpligtende og giver glæde og udfordringer.
At den enkelte elev oplever succes og får styrket troen på egne evner og muligheder.
At samarbejde og respekt for sig selv og andre er en naturlig del af hverdagen
Send din ansøgning, CV og bilag i én PDF-fil via nedenstående link.
Vi læser ansøgninger efterhånden som vi modtager dem og afholder løbende ansættelsessamtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forstander Tom Viberg, 5210 69 62 eller Viceforstander og pædagogisk leder Torben Gohr Jespersen 5210 69 65.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem undervisningsministeriet og LC.