Synes du, at det lyder spændende at arbejde med i en sektor i rivende udvikling, der har stor bevågenhed fra både borgere og politikere? Har du interesse for indsamling, validering og bearbejdning af data der understøtter den grønne omstilling? Så er stillingen som student i Energistyrelsens statistikteam måske noget for dig! Om os Statistik og energiproducenttælling teamet er en del af Center for Systemanalyse, hvor vi kigger på tværs af energisystemet og har øje for helheden. Statistikteamet udgiver den årlige Energistatistik, som er et vigtigt grundlag for centerets arbejde med bl.a. fremskrivninger af energisektoren.
I Systemanalyse er vi i alt 60 kollegaer fordelt på 5 teams. Du vil opleve at blive en integreret del af enheden, hvor vi både er teknikere, økonomer og generalister. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på holdånd og faglighed.
Om stillingen
Som student i statistikteamet vil dine opgaver primært bestå af: - Indsamling og validering af data om el- og fjernvarmesektoren som del af et årligt projekt kaldet ”Energiproducenttællingen”
- Vedligehold og udvikling af vores systemer som er kodet i Python, R og SQL
- Vedligehold og udvikling af udstilling af data i Power BI
Om dig Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse som energiingeniør eller lign.
Derudover ser vi gerne at du: - Har basal forståelse for energi
- Har mod på at arbejde med data i både Python, R, SQL og Power BI
- Er komfortabel i at kontakte eksterne telefonisk med henblik på dataindsamling
Som led i arbejdet med Energiproducenttællingen er der en del telefonisk kontakt med aktører i el- og fjernvarme sektoren, det er derfor et krav at du taler dansk.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælper i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) indgået med Finansministeriet.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Sådan ansøger du Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet
senest den 22. januar 2026 Der afholdes samtaler løbende. Forventet startdato er den 1. februar 2026.