Strategisk rådgiver for ledelsen og højre hånd for centerchefen for Sundheds- og Omsorgscentret, Høje-Taastrup Kommune

fuldtid
Strategisk rådgiver for ledelsen og højre hånd for centerchefen for Sundheds- og Omsorgscentret, Høje-Taastrup Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Rådhusstræde, 1, 2630 Taastrup

Vil du hjælpe centerchefen med at gribe hverdagens bolde – store som små? Vil du være med til at tænke velfærd på nye måder i Høje-Taastrup Kommune? Har du stærke analytiske og styringsmæssige evner, blik for organisatoriske processer og lyst til at arbejde tæt på ledelsen? Så håber vi, at du vil søge denne spændende mulighed!

Vi står midt i spændende og meningsfulde omstillinger, og vi er ambitiøse! Vi sætter barren højt og stræber efter at videreudvikle velfærdsløsninger sammen med borgerne, som borgerne synes skaber værdi for dem. Vi ønsker også at skabe gode arbejdspladser, hvor dygtige medarbejdere trives og udvikler sig. Vi mener, at de to ting går hånd i hånd.

Vi søger dig, der vil være med til bygge bro mellem data, økonomi, ledelsesinformationer og strategisk styring. Du skal også hjælpe os med at udnytte de muligheder der er både i ældrereformen, sundhedsreformen og den kommende folkesundhedslov. Du kommer til at arbejde sammen med os om at lave nogle klare prioriteringer både på det administrative og det politiske niveau. Derudover skal vi arbejde med realisering af Byrådets ambitioner om at bruge byens fællesskaber, som en del af løsningen på kommunens velfærdsopgaver.

Du bliver som strategisk rådgiver helt central i udviklingen af området, og du kommer til at understøtte centerchefen i både den daglige drift og den langsigtede udvikling. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Hjælpe centerchefen med stort og småt i hverdagen – f.eks. med mødeforberedelse, opfølgning på deadlines og koordinering
  • Inspirere, udfordre og hjælpe ledelsen med den strategiske udvikling af centret
  • Forstå, følge op på og kommunikere helheder mellem data, økonomi og ledelsesinformationer
  • Understøtte at strategier bliver omsat til nye og bedre løsninger, som borgerne kan mærke
  • Udarbejde politiske sager, notater og beslutningsoplæg

Dine nærmeste samarbejdspartnere bliver først og fremmest centerchefen og de seks strategiske ledere i centret. Du vil også få et tæt samarbejde med centrets øvrige ledere og med andre nøglepersoner i centret. Derudover bliver dine samarbejdspartnere vores datakonsulent, økonomikonsulent og vores udviklingskonsulenter, som du vil få arbejdsplads sammen med på Rådhuset.

Du vil spille en central rolle i at tænke velfærd på nye måder, f.eks. med inspiration fra relationel velfærd, hvor løsninger skabes i fællesskaber mellem mennesker. 

Du vil også skulle være med til at udvikle indsatserne i forbindelse med ældrereformen via nye partnerskaber med civilsamfundet og ved at samskabe med borgere og pårørende. Og du skal hjælpe med at realisere ambitionerne i udviklingsstrategien, som handler om at styrke byens fællesskaber og at bruge lokalsamfundene til at være en del af løsningen på nogle af vores samfundsopgaver.

Vi leder efter dig, som:

  • Har erfaring med sundheds- og ældreområdet og med de aktuelle strategiske dagsordener på området
  • Har ledelseserfaring, så du kender ledelsesopgaven indefra eller har arbejdet tæt på beslutningsrummet i lignende stilling.
  • Har stærke analytiske evner og er god til at skrive
  • Trives med at gribe de opgaver som opstår i hverdagen samt at følge længerevarende processer til dørs.
  • Er god til at sikre fremdrift og kommunikere klart
  • Kan samarbejde med mange forskellige mennesker i og uden for kommunen
  • Selv kan være med til at forme stillingen og kan ”tåle” uklarhed, da det er en nyoprettet stilling
  • Har en lang videregående uddannelse

Du bliver ansat i Sundheds- og Omsorgscentret. Der er ca. 800 medarbejdere ansat i centeret fordelt på 6 områder, der både dækker myndigheds- og udførerfunktioner. Vi arbejder med forebyggelse, sundhed og ældrepleje. Vi tror på, at alle mennesker har kapaciteter og vi skal styrke dem så længe som muligt. 

Vi tilbyder:

  • En ambitiøs arbejdsplads, som har fokus på at skabe værdi for borgerne
  • En masse skønne og engagerede kollegaer
  • En psykologisk tryg kultur, hvor vi behandler hinanden godt, og vi tør tale om fejl og give konstruktiv feedback
  • Et godt grin 
  • Mulighed for hjemmearbejde og i det hele taget stor fleksibilitet i arbejdet
  • En god kantineordning
  • Røgfri arbejdstid

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Du indplaceres som chefkonsulent. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Din arbejdsplads bliver på det moderne nybyggede rådhus, som inviterer til fællesskab og hvor vi arbejder i storrum. Rådhuset er beliggende tæt på Høje-Taastrup Station, som du når på 7 minutter fra Roskilde og 15 minutter fra København. Her er også gode parkeringsmuligheder.

Ansøgningsfristen er mandag den 8. december

Samtaler afholdes torsdag den 11. december i tidsrummet kl. 8-15. 2. samtale afholdes torsdag den 18. december. For de kandidater der går videre vil der være mulighed for en uformel snak med centerchefen mandag den 15. december i tidsrummet 8-11. 

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Charlotte Kaaber på telefonnummer 40129524 (send gerne en sms forinden). 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind