Speciallæge i pædiatri til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster
Vil du være med til at sikre høj faglighed og tryghed i gode patientforløb – og samtidig få en stilling, der tilpasses dine ønsker?
Ved Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster, er en stilling som speciallæge i pædiatri ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Vi tilbyder:
Om stillingen
Du bliver en del af en bred pædiatrisk afdeling med alle pædiatriens subspecialer på hovedfunktionsniveau. Vi har et tæt samarbejde med Børne- og Ungeafdelingen i Roskilde, herunder fælles fagområdeteams og undervisning.
Stillingen indebærer stuegangs- og ambulatoriefunktion samt bagvagtsfunktion med forvagt til stede. Vi har for nyligt opnormeret afdelingen med et fuldt forvagtslag og vægter derfor højt, at du har lyst til at bidrage til et trygt og fagligt stimulerende læringsmiljø for yngre kolleger.
Vi søger en kollega, der:
Til en overlægestilling forventes:
Afdelingen i Nykøbing Falster er en bred pædiatrisk afdeling og varetager pleje og behandling af børn og unge fra 0 til 18 år med både pædiatriske, ortopædkirurgiske og andre kirurgiske problemstillinger. Vi har 15 sengepladser, heraf 2 neonatale pladser og 4 børnemodtagelsespladser, samt et ambulatorium med ca. 9000 kontakter årligt. Dine nye kolleger udgøres af 9 speciallæger og 9 læger under uddannelse.
Patienterne er lægevisiterede for både de akutte og elektive henvisninger, da vi ikke udfører lægevagtsarbejde på hospitalet (som i 1813-ordningen). Patientpopulationen præsenterer mange komplekse problemstillinger, både inden for de rent somatiske, men også socialpædiatriske problemstillinger.
Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital har matrikler i både Roskilde og Nykøbing Falster. Vi har fælles ledelse og samarbejder tæt mellem matriklerne, så vi styrker faglighed, uddannelse og patientforløb på tværs.
Hvorfor Nykøbing Falster?
Her får du ro, natur og nærhed – og samtidig gode transportmuligheder til København. Vi hjælper gerne med pendlerordninger og boligmuligheder.
Ansættelsesvilkår:
Ansøgningsfrist: 7. januar 2026
Samtaler afholdes i uge 3-4.
Kontakt: Cheflæge Malene Boas for yderligere oplysninger.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her