Fleksible og fagligt engagerede Socialfaglige medarbejdere til Center for Støtte i eget hjem
Brænder du for at understøtte socialt udsatte mennesker i at mestre eget liv? Er du indstillet på at blive en del af et fagligt kollegialt fællesskab, hvor vi løser udfordringer sammen, men også skal kunne trives med at arbejde selvstændigt? Er du fleksibel og ansvarstagende i din tilgang? Så er det netop dig, vi står og mangler til at bistå med støtteindsatsen i henholdsvis Djursland- og Århusområdet.
Jobbet kort fortalt:
I Center for Støtte i eget hjem varetager vi socialpædagogiske indsatser jf. § 85 og 85a for målgruppen af borgere med komplekse psykiske og særligt sociale udfordringer.
Vi arbejder recovery-orienteret og ressourcefokuseret og har fokus på at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Vi arbejder bl.a. ud fra ICM som rammemetode, men henblik på at understøtte den enkelte i at opnå og/eller fastholde selvstændigt liv i egen bolig. Arbejdet foregår i tæt dialog med myndighed og borger, med henblik på at fordre samarbejdet omkring at indfri mål for indsatsen.
Du vil som udgangspunkt skulle yde støtte i borgers eget hjem med henblik på at understøtte borgers forudsætninger for selvstændig livsførelse. Besøgene hos borger foretager du som oftest på egen hånd, hvorfor det er afgørende, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med stor respekt for den enkelte borgers ret til selvbestemmelse.
Du vil indgå i et mangfoldigt team af engagerede socialfaglige medarbejdere. Sammen holder vi personalemøder med mulighed for sparring og videndeling. Derudover er der supervision med ekstern supervisor 1 gang om måneden og yderlig ved behov.
Vores nye kollega:
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse efter individuel aftale men med udgangspunkt i et timetal på 30-37 timer.
Ledige stillinger: 15-37 timer/ pr uge. Der er flere stillinger til rådighed - alt afhængig af ønsket antal timer. Dog min. 15 timer pr. uge.
Alle, uanset køn, alder og arbejdsevne opfordres til at søge stillingen.
Opstart hurtigst muligt - samtaler holdes løbende.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at høre mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Ellen Risvig på telefonnummer 25 94 90 42 eller mail ellen.r@trancit.dk