Vi har på Rundhøjskolen brug for en dygtig og gerne erfaren tysklærer med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. januar 2026. Du kan se frem til at blive en del af vores helt særlige skole fyldt med dygtige og engageret lærere.
Der er tale om en fast stilling – og det er et krav, at du er uddannet lærer.
Vi skal have dækket
Tysk i en 9. klasse
Tysk i tre 8. klasser
Tysktimerne alene svarer til en ansættelsesgrad på 46%
Vi kan efter aftale supplere ansættelsesgraden med fx coteachtimer og vikartimer. Vi er selvfølgelig også interesserede i at høre hvilke fag eller kompetencer du ellers brænder for at sætte i spil hos os.
Rundhøjskolen har en stærk idrætsprofil, så det skal være naturligt for dig at planlægge undervisning præget af bevægelse og aktiviteter som supplement til den ”traditionelle” tavleundervisning.
Vores motto er ”hvor man trives, lærer man”. Vi tror på, at børn skal bevæge sig for at trives og lære.
Vi forventer, at du er indstillet på samarbejde, at du er en dygtig klasserumsleder, og at du har høje faglige ambitioner på elevernes vegne.
Vi forventer, at du kan og vil træde ind i det fællesskab, der opleves på skolen af både elever, forældre og ansatte. Både elever, forældre og ansatte beskriver en høj grad af trivsel og tilfredshed. Hertil kommer, at vi har en faglig løfteevne på 0,4. Den tredje højeste i Aarhus.
Rundhøjskolens mission er at skabe dannelse og læring hos eleverne og gøre dem klar til den uddannelse, de drømmer om. Vores vision er at være den bedste skole for alle elever og den foretrukne skole i distriktet. Derfor stiller vi store krav til hinanden.
Vi ønsker medarbejdere, der:
Stillingen, du søger, er en fast stilling, og der er tale om en ansættelsesgrad på minimum 46 % og evt. mere efter dit ønske.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside: https://rundhoejskolen.aarhus.dk/og ved henvendelse til skoleleder Mads Neergaard Jacobsen, 41 87 40 86 eller udskolingsleder Michael Yde Hansen, 20256846.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Husk at uddannelsesbevis/eksamensbevis skal vedhæftes ansøgningen. Også et foreløbigt, hvis du fortsat er under uddannelse.
Ansøgningsfrist er 25/11-25. Samtaler foregår løbende.
Om os
Rundhøjskolen er en lokal forankret folkeskole med syv specialklasser og en stærk idrætsprofil, herunder fem idrætstalentklasser (ESAA) fordelt på 8.-10. klassetrin.
Alle elever i 0.-9. klasse har i gennemsnit en hel klokketimes idræt og bevægelse på skoleskemaet om dagen.
Vi arbejder tæt sammen på årgangene – i indskolingen også med klassepædagogerne.
Årsplaner bliver til i fællesskab og ugeplaner laves i alle klasser i alle fag.
Rundhøjskolen tæller omkring 630 motiverede elever og 80 engagerede medarbejdere. Vores værdier er faglighed, trivsel og fællesskab, og vores motto er ‘hvor man trives, lærer man’.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!