Er du tålmodig, omsorgsfuld og har erfaring med børn med særlige behov - og søger du et meningsfuldt fritidsjob, hvor du kan gøre en reel forskel? Så læs med her.
Vi søger en rolig, stabil og nærværende hjælper til en 8-årig dreng med cerebral parese, som har brug for støtte og samvær i weekenderne. Han er en sød og kærlig dreng, der trives bedst, når der er ro, struktur og genkendelighed. Han bliver hurtigt fysisk udmattet og har brug for pauser undervejs i aktiviteterne, men han elsker at komme ud, gå ture, løbe efter bolde, se fodbold, lege på legepladsen og opleve verden omkring sig.
Han har ikke verbalt sprog, men bruger tegn til tale og en talemaskine, som han kommunikerer via. Han forstår alt, hvad man siger, og når man først lærer ham at kende, bliver kommunikationen naturlig og tryg.
Om jobbetDu vil have 2-3 vagter om måneden - primært i weekenderne og oftest i formiddagstimerne. Samlet bliver du ansat til 10 timers aflastning pr. måned.
Opgaven består i hyggeligt samvær, lettere støtte i hverdagsaktiviteter og i at skabe små, positive oplevelser sammen med ham - gerne udendørs.
Der kan forekomme let personlig pleje (hjælp ved toiletbesøg og håndvask), men familien står for alt det praktiske omkring mad m.m.
Familien bor i Brøndby, og du vil blive ansat gennem Olivia Danmark, som sikrer løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med FOA. Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Julie Christensen på mail julie.christensen@oliviadanmark.dk eller telefon +4535951274
Vi ser frem til at høre fra dig.