Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du have ansvaret for den daglige ledelse af produktionen af avancerede specialmaskiner, hvor du sikrer, at projekter planlægges, koordineres og gennemføres effektivt og rettidigt? Er du en holdspiller og har erfaring med både mekanisk og elektrisk montage, og trives du i krydsfeltet mellem produktion, engineering og service med en bred berøringsflade på tværs af hele organisationen? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Arcim A/S er en virksomhed i vækst, hvor der udvikles innovative og skræddersyede turnkey-løsninger til den maritime sektor og offshoreindustrien. Som produktionschef refererer du til virksomhedens CEO, og du får det samlede ansvar for produktionsfunktionen med 14 dygtige medarbejdere. Du bliver nøgleperson i den videre udvikling af organisationen, hvor der er et tæt samarbejde med både engineering, salg og ledelse.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
Om Arcim A/S
Arcim A/S er specialist i design og konstruktion af maskiner og hjælpeudstyr til den maritime sektor og offshoreindustrien. Med udgangspunkt i kundespecifikke behov og udfordringer gør Arcim A/S’ omfattende viden om barske miljøforhold, virksomheden i stand til at levere innovative løsninger, der opfylder de høje krav til holdbarhed, funktionalitet, sikkerhed og miljø. Helt fra designfasen er der hovedfokus på at minimere energiforbruget og anvendelsen af hydraulik. Begge dele gør en signifikant forskel i den grønne omstilling af en branche, der historisk set er meget energitung og udleder meget CO2. Virksomheden råder over egne testfaciliteter, så projekterne kan følges på nært hold fra tegnebrættet til den endelige test. Dette er med til at sikre, at produkterne lever op til de høje standarder for kvalitet. Læs mere om Arcim A/S her.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er maskinmester eller maskiningeniør med en praktisk faglig baggrund som elektriker, smed eller mekaniker.
Herudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer og erfaring:
Hos Arcim A/S får du
Du får en central og selvstændig lederrolle i en moderne virksomhed med gode arbejdsforhold. Jobbet giver dig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem ledelse, optimering og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Herudover tilbydes du:
Hos Arcim A/S er alle funktioner vigtige, og der løftes i flok, fordi "sammen hæver vi niveauet".
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.