Er du typen, der kan jonglere med både pusletid og pædagogfaglighed? Og elsker du at gå på arbejde et sted, hvor både børn og voksne smiler det meste af tiden?
Så læs videre!
Hvem er vi?
Vi er et skønt børnehus, hvor både børn og voksne trives, griner og leger sig gennem dagen. Vi arbejder ud fra værdier hvor fællesskab, forskellighed, samspil og legen er i centrum.
Leg er ikke “noget vi gør” – det er selve vores måde at være sammen på.
Vi tilbyder…
Et hus med højt til loftet (både fysisk og mentalt)
Stærke teams, hvor vi hjælper hinanden
Legemiljøer, hvor fantasi og pædagogik danser hånd i hånd
En humoristisk hverdag – vi griner sammen også nogle gange også lidt af os selv
Et børnehus i udvikling som rummer mange erfaringer og kompetencer.
Vi leder efter dig, som…
Elsker vuggestuelivet og alt hvad det indebærer
Møder både børn, kollegaer og forældre med ordentlighed og omsorg
Tænker: “Jo tak, jeg vil da gerne være en del af en arbejdsplads, hvor man både kan være faglig – og stadig grine hver dag!”
Har lyst til at være med til at skabe trygge, sjove og udviklende hverdage gennem leg
Lidt om os…
Vi er et mindre hus med ledelse tæt på gulvet, der prioriterer et stærkt og trygt arbejdsfællesskab. Daglig kommunikation og sparring er i højsædet. Vi prioriterer et miljø, hvor alle føler sig trygge og tør dele viden samt erfaringer. Vi er nysgerrige og undrer os på hinandens praksis. Vi ser forandringer og udfordringer som en mulighed for at lære og vokse, og du får plads til at prøve nye veje og metoder af.
Vi har tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er i alt 15 medarbejdere og et hold hjælpsomme vikarer, som alle arbejder tæt sammen på tværs.
Vi er en blanding af yngre, ældre, mænd og kvinder. Vi har en tro på, at den gode trivsel og de bedste rammer opstår, når vi tager udgangspunkt i hinandens styrker. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt. Vi har fælles uddannelsesoplæg på pædagogiske dage, på tværs af alle institutioner i vores Tryggenetværk.
Sandloppen er en privat institution og er en del af Trygge Institutioner. Et fællesskab med sociale arrangementer som sommerfester, julefrokoster, Trygge Banko, og mulighed for at deltage i fredagsbar og andre sociale tiltag.
Vi har overenskomst med BUPL.
Og vi lover at du møder en personalegruppe, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang i det nye, så skynd dig at sende dit CV og ansøgning til Karin@trygge.dk.