Pædagog eller omsorgs-og pædagogmedhjælper – Vikariat 6 mdr. 37 t/ugen - til Botilbuddet Studievej 15 i Nørresundby

fuldtid
Pædagog eller omsorgs-og pædagogmedhjælper – Vikariat 6 mdr. 37 t/ugen - til Botilbuddet Studievej 15 i Nørresundby
  • www.aalborg.dk
  • Studievej 15, 9400 Nørresundby, 9000 Aalborg

Vi søger en pædagog eller en omsorgs-og pædagogmedhjælper i et halvt års vikariat på 37 timer/ugen, der kan sætte mennesket først og vil arbejde med at styrke den enkelte borgers potentiale og trivsel.

På Botilbuddet Studievej 15 i Nørresundby bor der 30 voksne, som alle har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det betyder, at de har brug for støtte og hjælp i forhold til såvel den personlige hygiejne samt dagens praktiske gøremål. 

Som medarbejder på Studievej 15 arbejder du derfor både med opgaver, der understøtter den enkeltes sundhedsmæssige trivsel, samt med socialpædagogiske opgaver, der handler om at gribe de udviklings- og relations-muligheder, som er attraktive og relevante for den enkelte.

Om organisationen
Vi er overbeviste om, at alle har ønsker, håb og drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i deres eget og andres liv med øje for de ressourcer og potentialer den enkelte har. I dagligdagen lægger vi mærke til tegn og signaler, som giver en indikation på, hvad der giver energi og gejst for den enkelte.

Botilbuddet Studievej 15 er en del af ledelsesfeltet Botilbud Nord, i Center for Livskraft. Her har vi et fælles værdigrundlag, hvor den neuropædagogiske forståelsesramme og den Recovery orienterede Rehabilitering (ROR) udgør omdrejningspunktet.

Mere om stillingerne og din nye arbejdsplads
Stillingen som pædagog eller omsorgs- og pædagogmedhjælper er et ½ års vikariat på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du får skiftende arbejdstider - hovedsageligt aften med enkelte dagarbejdstider samt hver 2. weekend. 

Dine opgaver vil være

  • At udforme bl.a. handleanvisninger og sundhedsfaglig dokumentation i tæt samspil med kolleger.
  • At sætte rammen for daglige gøremål, så den enkelte borger kan bidrage og engagere sig så selvstændigt og uafhængigt som muligt.
  • At finde kreative måder, der gør det muligt for den enkelte borger at træffe valg og give udtryk for ønsker, håb og drømme.
  • At finde og støtte de små skridt, som giver en god oplevelse af at udvikle sig og lære.
  • At turde udfordre vaner og mønstre og at prøve noget nyt.
  • At samarbejde med kolleger om at udvikle de faglige blikke og begrundelser, så vi altid er bevidste om og skarpe på metoderne.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog eller omsorgs- og pædagogmedhjælper og har flair for også at anskue sundhedsfaglige opgaver med et pædagogisk afsæt.
  • Kan tage teten på at sætte nye tiltag i værk – på en måde der er koordineret og sammenhængende med øvrige tiltag i huset.
  • Kan give eksempler på din evne til at se andres ressourcer og udvikle med afsæt i disse sammen med den enkelte borger.
  • Har en engageret og initiativrig tilgang til opgaver, forandringer og udfordringer.
  • Er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt sammen med alle i huset.
  • Har flair for brug af IT og betragter dokumentation som et vigtigt redskab i hverdagen.
  • Har kørekort.

Her vil du opleve: 

  • Et hus med fokus på borgerfællesskaber 
  • Kollegialt samspil der i høj grad er præget af, at fagligheden udnyttes og udvikles ift. opgaverne.
  • Stor interesse for og indflydelse på at udvikle velfærd på helt nye måder.

Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Studievej 15, Studievej 15, 9400 Nørresundby 

Vil du vide mere? 
Stillingen hører til i Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling i Job og Velfærd
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Pernille Thane, hverdage mellem kl. 8.00 – 10.00 på telefon 9982 7100 eller mobil 21408115

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Stillingen ønskes besat pr. 15. december 2025 eller hurtigst muligt. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind