Montør til telt- og messeopstilling

fuldtid
Montør til telt- og messeopstilling
  • Isabella A/S
  • Isabellahøj 3, 7100 Vejle
Vil du gerne være del af en dynamisk og visionær virksomhed i campingbranchen ?

Vi søger en montør til primært at varetage opstilling af helårstelte samt messeopbygning i Danmark og Europa og tilbyder et job i en dynamisk organisation, hvor vi lægger vægt på gode menneskelige relationer og en uhøjtidelig omgangstone.

Det er vigtigt, at du er fleksibel og trives godt med at arbejde i et energisk miljø, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet og nøjagtighed.

DINE KOMPETENCER
• Du har en håndværksmæssig baggrund
• Du har kendskab til ordrebehandling
• Du skal kunne begå dig på engelsk
• Du kan arbejde selvstændigt og systematisk og har sans for detaljer
• Du er engageret og besidder gode sociale egenskaber

…erfaring med campinglivet er et ekstra plus.


JOBBET
Du vil indgå i det danske salgsteam og i samarbejde med dine montør-kolleger primært varetage opstilling af vores helårstelt ”Villa” samt messeopbygning i Danmark og det øvrige Europa. Derfor vil en del rejsedage skulle påregnes. Arbejdsopgaver vil derudover være vedligeholdelse af messegods samt diverse ad hoc-opgaver.

Du vil referere direkte til vores chefmontør, Jesper Nørbo Sørensen, som du ved spørgsmål til stillingen også kan kontakte på tlf. +45 2383 0777.

ISABELLA GROUP TILBYDER
• En enestående mulighed for at arbejde med et veletableret high-end brand
• En alsidig og afvekslende hverdag
• Et selvstændigt job med stor berøringsflade i organisationen
• Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind