Marketing & Growth Lead

fuldtid
Marketing & Growth Lead
  • Papai ApS
  • Kærgårdsparken 4, 8355 Solbjerg

Papai er udviklet til at hjælpe mennesker med at mødes og skabe forbindelser gennem det, de elsker.

Vi bygger en enkel måde for folk at finde andre i nærheden, som deler deres interesser. Derfor søger vi en, der kan hjælpe os med at bringe Papai ud til de mennesker, der vil få mest glæde af det.

Vi søger en Marketing & Growth Lead, der kan udvikle, eksekvere og optimere de aktiviteter, der skal vækste vores brugerbase, styrke vores brand og bygge et community.
Dette er en hands-on stilling for en person, der både er kreativ og analytisk — en, der kan tænke strategisk og samtidig eksekvere selvstændigt.

Om stillingen

Som Marketing & Growth Lead skal du drive idéer fra koncept til implementering. Du får ansvaret for at udtænke og eksekvere aktiviteter, der tiltrækker Papais målgruppe til platformen, herunder brandopbygning, SEO/GEO-optimering, målgruppekampagner, community-aktivering, sociale medier og analyse. Du vil arbejde tæt sammen med founderen og samarbejde med et remote freelancerteam bestående af 4 softwareudviklere og en designer.

Dine primære ansvarsområder

Vækst af brugerbasen

  • Planlægge og eksekvere aktiviteter, der tiltrækker nye brugere til Papai

  • Implementere og optimere SEO- og GEO-strategier

  • Opbygge og vedligeholde vores website for at understøtte acquisition og konvertering

  • Udvikle og teste betalte annoncer (Meta, TikTok)

  • Forbedre synlighed og konvertering i app stores (ASO)

  • Løbende overvåge og optimere acquisition-metrics

Opbygning af brandet

  • Udvikle Papais brand herunder visuelle identitet og storytelling

  • Omsætte brugerindsigter og kulturelle trends til kampagner og fortællinger

  • Planlægge og udføre kampagner målrettet udvalgte målgrupper

  • Samarbejde med vores UX/UI designer om brandoplevelsen

  • Sikre, at al kommunikation tydeligt afspejler Papais mission og vision

  • Skabe indhold til sociale medier

Opbygning af community

  • Identificere og engagere målgrupper gennem både online og offline aktiviteter

  • Koordinere meetups for at skabe tidlig traction

  • Samarbejde med partnere herunder ambassadør, caféer, kultursteder og lokale fællesskaber

  • Udvikle en aktiveringsmodel, der gør brugerne til tilbagevendende deltagere

Data og indsigter

  • Opsætte klare KPI’er og følge performance

  • Analysere brugeradfærd og kampagneresultater

  • Omsætte indsigter til eksperimenter og forbedringer

Hvem du er

Du er typen, der bevæger dig sikkert mellem strategi og eksekvering — og du motiveres af at bygge noget fra bunden og se dit arbejde skabe reel bruger vækst.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med SEO og GEO

  • Erfaring med praktisk marketingeksekvering — ikke kun planlægning

  • Stærke kommunikationsevner og sans for brandidentitet

  • Evnen til at arbejde selvstændigt og proaktivt i et startup-miljø

  • Kompetencer i content creation og videoediting (en fordel)

  • Erfaring med at bygge eller administrere websites (en fordel)

  • Erfaring med betalte annoncer (TikTok, Meta)

  • En relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for Marketing, Digital Kommunikation, Informationsvidenskab eller lignende

Nice-to-have (ikke et krav):

  • Erfaring fra en early-stage startup

  • Kendskab til CRM-værktøjer

  • Erfaring med community building eller eventaktivering

Hvad vi tilbyder

  • Høj grad af ansvar og mulighed for at bygge Papais tidlige vækstmotor

  • Fleksibilitet med mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra en aftalt lokation

  • Et lille, ambitiøst team med plads til at præge både produkt og strategi

Yderligere information

Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder og finansieret gennem SMV:VækstPilot. Der er mulighed for forlængelse, hvis yderligere finansiering opnås.
Arbejdstiden er 32–37 timer om ugen og aftales nærmere. Startdato: 1. januar med første arbejdsdag den 2. januar eller hurtigst muligt derefter.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være registreret som ledig og aktivt jobsøgende.

Lyder ovenstående som en spændende mulighed?

Send dit CV og en motiveret ansøgning til Founderen, Flavia Namagembe på e-mail: fn@papai.app med ”Marketing & Growth Lead” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Flavia på +45 61760772.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind