Vi søger en ledende overlæge pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på vores lukkede sengeafsnit O2, som har 16 pladser. O2 arbejder i front med udredning og behandling af patienter med akutte og komplekse psykiatriske lidelser, der har brug for de lukkede rammer.
O2 har tilknyttet Team for selvskade, som arbejder med de mest komplekse selvskade patienter. Herudover råder O2 over to intensive senge målrettet alvorligt syge patienter med komplicerede problemstillinger.
Der er et meget tæt samarbejde i hele personalegruppen bestående af læger, sygeplejersker, social– og sundhedsassistenter, pædagoger, specialpsykolog, socialrådgiver, ergoterapeuter, fysioterapeuter, aktivitetsmedarbejdere og peer–medarbejdere.
Psykiatrisk Afdeling Horsens er en afdeling med ca. 300 medarbejdere, hvor der er kort mellem mennesker. Vi samarbejder på tværs for at give bedst mulig behandling og understøtter hinanden i, at vores indsatser lykkes.
Du understøttes af lægesekretærer og stabsmedarbejdere både administrativt og ift. udviklingsopgaver.
Ledelse i O2
Som ledende overlæge er du – sammen med oversygeplejersken - leder af den tværfaglige personalegruppe i enheden. Sammen skaber I rammerne for, at medarbejderne kan arbejde på patientens præmisser og skabe den bedst mulige behandling.
Du bliver en del af ledergruppen
Du bliver en del af afdelingens ledergruppe, som består af både erfarne og unge ledere. Ledelse er noget, vi i fællesskab skaber og bedriver – ikke kun noget vi er. Vi synes, der er højt til loftet i vores lederteam, og vi vil altid gerne forstyrres af nye tanker og idéer fra omverdenen og fra nye ledere.
Som leder vil du deltage i relevante kurser og vores halvårlige lederseminarer.
Som ledende overlæge har du følgende opgaver og ansvarsområder:
Vi lægger vægt på:
Dine kvalifikationer:
Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe med fleksibelt antal vagter efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse, som kan hentes på denne side.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Lene Høgh tlf. 2481 2577.
Ansøgningsfrist: Mandag den 22. dec. 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Om Psykiatrisk Afdeling Horsens
På Psykiatrisk Afdeling Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Psykiatrisk Afdeling Horsens er en del af Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. Afdelingen varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan læse mere om vores afdeling her.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.