Konferencetjener til Admiral Hotel

fuldtid
Konferencetjener til Admiral Hotel
  • Admiral Hotel A/S
  • Toldbodgade 24, 1253 København K

Vil du være med til at give vores gæster en førsteklasses start på dagen og levere service i absolut topklasse? Så er det måske dig, vi søger som konferencetjener på det ikoniske Admiral Hotel i hjertet af København.

Om rollen som konferencertjener

Som konferencetjener bliver du en central del af hotellets daglige møde- og eventaktiviteter. Du sørger for, at alt spiller – fra opsætning af lokaler til servicering af gæster under arrangementer. Du arbejder tæt sammen med kolleger i  resten af Food & Beverage afdelingen og Event, og du bidrager til, at hvert møde bliver en professionel og positiv oplevelse.

Din arbejdstid ligger typisk i tidsrummet kl. 11.00–20.00 på skiftende vagter – med mulighed for både morgen- og aftenvagter afhængig af arrangementer.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Klargøring og opsætning af mødelokaler (borde, stole, AV-udstyr m.m.).

  • Servicering af gæster før, under og efter arrangementer.

  • Afvikling af kaffepauser, frokoster og let servering.

  • Samarbejde og koordinering med eventteamet.

  • Sikring af orden og vedligeholdelse i konferenceområderne.

Hvem vi leder efter

Som udgangspunkt søger vi en som trives i en rolle med både praktiske opgaver og gæstekontakt. Derudover skal du kunne genkende følgende i dig selv;

  • Har erfaring fra konference, mødeservice eller lignende servicefunktioner.

  • Er imødekommende, serviceminded og kommunikerer professionelt.

  • Kan bevare overblikket i travle situationer og altid møder gæsterne med et smil.

  • Har grundlæggende IT-forståelse (f.eks. AV-udstyr, Outlook).

  • Er indstillet på fysisk arbejde (opsætning og flytning af borde/stole).

  • Kan kommunikere klart og tydeligt på dansk og engelsk.

Derfor skal du vælge os

Hos Admiral Hotel bliver du en del af et passioneret og professionelt team, hvor vi arbejder for at skabe mindeværdige oplevelser – både for gæster og for hinanden. Med stillingen følger:

  • En ansættelseskontrakt på 37 timer om ugen under Hoteloverenskomsten mellem 3F og Dansk Erhverv – herunder, blandt flere favorable vilkår, pensionsordning og sundhedsforsikring.

  • En arbejdsplads med godt fællesskab, hvor du bliver en del af et engageret team med dygtige og imødekommende kolleger.

  • Attraktive personalefordele, herunder fire gratis overnatninger årligt på Strawberrys hoteller i Norden samt øvrige personalerabatter.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning via formularen herunder. Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind