Kategoriansvarlig for fødevarekategorien i Børne- og Ungdomsforvaltningen

fuldtid
Kategoriansvarlig for fødevarekategorien i Børne- og Ungdomsforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Københavns Kommune søger en medarbejder til en stilling med ansvar for fødevarekategorien i Strategisk Indkøb og Mad i Børne-og Ungdomsforvaltningen. Stillingen omfatter almindelige opgaver inden for kategoristyring, udbudsprocesser og kontraktadministration.

Arbejdet består hovedsageligt i at udarbejde og gennemføre udbudsmateriale, sikre overholdelse af gældende regler samt følge op på indgåede aftaler. Der indgår også løbende registrering, dokumentation og opdatering af data og processer i forbindelse med kategorien.

Opgaverne omfatter blandt andet

  • Vedligeholdelse af kategorien og tilhørende dokumenter
  • Udarbejdelse af udbud og relaterede juridiske dokumenter
  • Kontrol af, at krav og procedurer følges
  • Opfølgning på kontrakter og registrering af relevante forhold
Stillingen indebærer både selvstændige og rutineprægede opgaver, og der forventes en stabil håndtering af de administrative og juridiske dele af arbejdet. Samarbejde med andre interne enheder kan forekomme efter behov.

Dine centrale arbejdsområder

Strategisk kategoristyring med fokus på bæredygtighed

  • Finde effektiviseringsmuligheder på et marked med stigende priser
  • Udvikle kategoristrategier, der aktivt bidrager til reduktion af CO₂-aftryk, øget økologi, mindre madspild og styrket biodiversitet
  • Integrere bæredygtighedsmål i udbud, kontrakter og KPI’er
  • Analysere markedet og drive grøn markedsudvikling, bl.a. via dialog, innovation og SMV-involvering
  • Sikre, at kategorien understøtter internationale standarder og kommunens ESG-rammer
Udbud (med juridisk hovedansvar)

  • Gennemføre alle udbud i fødevarekategorien som ansvarlig udbudsjurist
  • Udarbejde juridiske dokumenter: udbudsbetingelser, kontrakter, bilag og kravspecifikationer
  • Sikre korrekt anvendelse af udbudsloven, grønne indkøbskrav, proportionalitet og EU-principper
  • Rådgive om lovlige måder at stille klima- og bæredygtighedskrav på
  • Stå for evaluering, tildeling og den endelige kontraktindgåelse
Kontraktstyring og compliance

  • Følge op på bæredygtighedsforpligtelser, leveringssikkerhed, audit og dokumentation
  • Udvikle KPI’er og controlling set-ups, der måler bæredygtighed, kvalitet og økonomi
  • Udforme handleplaner og sanktioner ved manglende efterlevelse af kontraktkrav
Politisk og faglig rådgivning

  • Udarbejde notater, analyser og beslutningsoplæg til ledelse og politiske udvalg
  • Rådgive om bæredygtighed inden for udbudsrettens rammer, fx livscyklusvurderinger, sociale klausuler, grønne kontraktkrav og dokumentationsmetoder
  • Understøtte udviklings- og EU-projekter om grønne værdikæder og innovative indkøb
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • er cand.merc.jur eller har en tilsvarende juridisk masteruddannelse
  • har solid erfaring som udbudsjurist, gerne med komplekse eller strategiske indkøb
  • kan udarbejde juridiske dokumenter i høj kvalitet og stå sikkert i afgørende forhandlinger
  • har forståelse for – eller stor interesse i – bæredygtighed, ESG og grønne indkøbskrav
  • kan balancere jura, klimaaftryk, markedshensyn og drift i ét samlet beslutningsgrundlag
Vi lægger derudover vægt på, at du

  • er analytisk stærk og arbejder struktureret og helhedsorienteret
  • kan navigere i en politisk kontekst og kommunikere klart og præcist
  • trives i et tværgående samarbejde med fagchefer, køkkener, eksperter og leverandører
  • har mod på at påvirke fødevaremarkedet i en grønnere retning
  • er nysgerrig, løsningsorienteret og god til at drive komplekse processer
Om teamet
Du bliver en nøgleperson i Strategisk Indkøb og Mad, hvor vi arbejder i krydsfeltet mellem jura, markedsudvikling, bæredygtighed og drift på tværs af forvaltninger.

Teamet er inddelt i fire søjler, Strategisk indkøb, Mad i BUF, Fødevarekategorien og Projekter, som alle arbejder tæt sammen og hvor sparring, læring og et godt kollegialt miljø prioriteres.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne teamleder Betina Bergmann Madsen på 23 63 62 29 for yderligere information.

Vedhæft CV og relevante bilag sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 22. december 2025
Vi holder samtaler løbende.

Log ind