Hardwareudvikler til industriel elektronik og maskinstyringer

fuldtid
Hardwareudvikler til industriel elektronik og maskinstyringer
  • JE ELECTRONIC A/S
  • Maserativej 3, 7100 Vejle

JE electronic a/s - specialister i kundespecifikke styringer

Vil du arbejde med avanceret industri-elektronik, hvor du designer hardware, der ender i serieproduktion og bruges i rigtige maskiner hos store OEM-producenter?
Hos JE electronic a/s udvikler vi komplette styringer til industrien, alt fra ultra-low-power enheder til komplekse maskinstyringer med sensorer, motorstyring og IoT.

Vi søger en hardwareudvikler, der vil have ansvar, indflydelse og mulighed for at følge sine produkter hele vejen fra idé til godkendt industrielt produkt.


Om JE electronic a/s

  • 45 ansatte i Danmark og 60+ globalt
  • Egen udviklingsafdeling (HW, SW, mekanik og test)
  • Egen produktion og montage, alt fra prototyper til serier
  • Tæt samarbejde med markedsledende maskinproducenter
  • Projekter inden for IoT-enheder, affaldsteknik, bil-løftere, ventilation, landbrug m.m.

Vi arbejder primært med ARM-baserede 32-bit platforme og udvikler alt fra ultra-low-power batteriprodukter til krævende industristyringer med sensorer, motor- og aktuatorstyring og kommunikationsinterfaces.


Dit arbejde hos os

Du bliver en del af et udviklingsteam med 10 ingeniører og teknikere, og du deltager i hele processen:

  • Udarbejdelse af hardwarearkitektur og komponentvalg
  • Design af diagrammer og PCB-layout i Altium Designer
  • Udvikling af robuste analoge og digitale kredsløb
  • Udvikling af kommunikation (CAN, LIN, RS485, Modbus, BLE osv.)
  • Sensor- og aktuatorintegration
  • Prototypeopbygning
  • Test og verifikation
  • Teknisk sparring med kunder
  • Overlevering til produktion og løbende produktmodning

Du får typisk ansvar for egne projekter og arbejder i tæt dialog både med kolleger, produktion og kunder.


Hvem søger vi?

Du behøver ikke kunne alt fra start, men du skal have lyst til at arbejde teknisk bredt og grundigt.

Vi forestiller os, at du:

  • er ingeniør eller elektronikteknolog og meget gerne med en elektronikfagtekniker eller elektronikmekaniker baggrund.
  • har erfaring med hardwareudvikling indenfor både analog og digital elektronik.
  • har erfaring med:
    • ARM-baserede MCU’er
    • EMC-design og støjimmunitet
    • Sensor- og aktuatorstyring
    • Kommunikationsinterfaces (CAN/LIN/RS485)
  • har kendskab til Altium eller har lyst til at lære det

Det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig, praktisk anlagt, arbejder systematisk og kan lide at se tingene virke i praksis.


Det særlige ved at arbejde hos os

Her er det, der reelt adskiller JE electronic fra mange andre:

  • Du kommer til at udvikle mange forskellige styringer og ikke kun ét enkelt produkt.
  • Du får ansvar og indflydelse på arkitektur, komponentvalg og test.
  • Korte beslutningsveje og ingen tunge processer.
  • Du ser hurtige resultater og dit design ender i rigtige maskiner hos OEM-kunder.
  • Stærkt fagligt miljø med erfarne udviklere, som nørder elektronik på højt niveau.
  • Du arbejder tæt på produktionen og konstruktion, prototyper og montage ligger under samme tag.

Log ind