Driftsmedarbejder til Drifts- og Støttesektion ved Forretningsområde Kampstøtte i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

fuldtid
Driftsmedarbejder til Drifts- og Støttesektion ved Forretningsområde Kampstøtte i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
Vi er stolte over at være del af en spændende organisation, der har til opgave at anskaffe våben og materiel til Forsvaret og Hjemmeværnet. Så vil du bidrage til Danmarks forsvarsevne i en tid med skærpet trusselsbillede, brænder du for at gøre en forskel for soldaterne, og ser du en ære i at sikre dem våben og materiel til at varetage Danmarks sikkerhed, er du måske på vej til et spændende og udfordrende job i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) i Ballerup.

Om os

Drifts- og Støttesektionen (DS) er ansvarlig for at understøtte driften af materielporteføljen i forretningsområde Kampstøtte. Vores primære opgave er rådgivning og støtte til driftsopgaver, driftsanskaffelser og rammeaftaler samt forretningsudvikling af materieldriften på tværs af forretningsområdet.

Vi er professionelle, har fokus på opgaven og stræber efter at levere et godt resultat. Samtidigt er det vigtigt for os at have glade og kompetente medarbejder. Derfor prioriterer vi i sektionen trivsel, godt arbejdsmiljø, relationen til hinanden, worklife-balance og kompetenceudvikling.

Sektionen indgår i Forretningsområde (FO) Kampstøtte, som er ansvarlig for anskaffelse, drift, kapacitetsudvikling og bortskaffelse af materiel inden for kapacitetsområderne, Ildstøtte og sensorer, Ingeniørtjeneste og CBRN, hvor CBRN refererer til det militære og civile beredskab til beskyttelse mod Kemiske, biologiske, radioaktive og nukleare fare, samt Lejr og sanitet.

FO har således ansvaret for alt materiel fra vugge til grav inden for kapacitetsområderne, og FO portefølje strækker sig over en bred vifte af materiel bl.a. kanon- og raketartilleri, morterer, salutmateriel, sensorer, optik, våbensigter, kørekamerasystemer, materiel til ingeniørtjenesten, CBRN, ammunitionsrydning samt løft træk og surring, entreprenørmaskiner, container, feltkost, brændstof-, tank-, feltkøkken-, generator-, klima- telt- og lejrmateriel.

FO er tilknyttet Kapacitetsansvarlig LAND (KALA), der er ansvarlige, fra vugge til grav, for alt landmilitært materiel i Forsvaret, Hjemmeværnet og dele af det civile beredskab med Hæren som den største bruger.

Den igangværende oprustning og styrkelsen af kampkraften i Forsvaret og Hjemmeværnet betyder flere opgaverne til FO og Drifts- og Støttesektionen. Vi søger derfor en serviceminded driftsmedarbejder til at styrke vores hold og ruste sektionen til bedre at håndtere mængden af opgaver.

Om stillingen

Du bliver en del af en sektion med seks kollegaer, en sektionschef, en materialforvalter, en projektsekretær og tre projektledere.

Du refererer til chefen for Drifts- og Støttesektionen og skal i samarbejde med sektionens materielforvalter bidrage til den daglige forsyningstjeneste, administration af myndighedsbeholdning samt monitering af lagerbeholdninger og driftsprofiler på materielsystemer i forretningsområdet. Derudover skal du støtte forretningsområdets tekniske sagsbehandlere og prioriterede projekter med rådgivning og varetagelse af praktiske opgaver relateret til materielanskaffelser, –drift og bortskaffelse.

Ved siden af det vil du løbende blive inddraget og deltage i den kontinuerlige udvikling af driften i forretningsområdet samt i løsningen af større tværgående administrative opgaver i KALA.

Sektionen støtter således med en bred vifte af opgaver i hele forretningsområdet og koordinerer en lang række opgaver med Forsvarets øvrige myndigheder, primært Hærkommandoen (HKO).

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Rådgive og støtte i forhold til opgaver relateret til SAP/DeMars på materiel- og logistikområdet.
  • Rådgive, støtte og kontrol ifm. udfasning/bortskaffelse/sanering/reduktion og oplagring af beholdninger og materiel.
  • Bistå planlægning og gennemførelse af optælling, mønstring og rapportering af FO myndighedsbeholdning, personligt udlån, aktstykke- og projektlagre.
  • Støtte i forbindelse med introduktion og ændring af materielstamdata i SAP/DeMars ifm. anskaffelser.
  • Bistå koordinationen af indkomne driftsopgaver på tværs af forretningsområdet.
  • Støtte til rekvirering, afhentning, modtagelse, test og godkendelse af forretningsområdets materiel.
  • Bistå koordination og løsning af forretningsområdets indkomne drifts- og logistiske opgaver på tværs af KALAs område.
Om dig

Du er materielforvalter (evt. ufaglært med uddannelseskontrakt) med godt fagligt potentiale.
Vi forventer vi at du har erfaring med SAP (MM modulet og gerne også PM, herunder myndighedsbeholdning og/eller lagerbeholdning) og at du kan støtte, vejlede og rådgive KALA medarbejdere i anvendelse af SAP/DeMars.

Som materielforvalter ser vi gerne at du har erfaring inden for lagerdrift og/eller logistik.

Det forventes at du kan anvende Microsoft Word og Excel, samt at du kan kommunikere klart og præcist både skriftligt og verbalt.

Du er serviceminded, resultatorienteret, pragmatisk og kan lide at have en stor berøringsflade. Du er fleksibel og fungerer godt i en hverdag, som er præget af mangeartet arbejdsopgaver forskellige steder i afdelingen. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og fokuseret.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Jacob Knudsen på telefon 3054 3917 eller via mail på FMI-LA-CHSDS@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Træffes ikke i perioden fra og med 22. december 2025 til og med 2. januar 2026.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026, eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.

FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca.1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.





Log ind