Scan360 søger en bygningskonstruktør, der trives med at kombinere teknisk præcision, digital modellering og praktisk byggeteknisk forståelse.
Du får en central rolle i udviklingen af vores egne projekter og i arbejdet med at omsætte 3D-data til virkelighedsnære og bygningsreglement-sikre løsninger.
Om stillingen
Hos Scan360 har vi outsourcet dele af vores tegnestueydelser, men vi varetager selv projektering af om- og tilbygninger samt udviklingsprojekter, hvor vi kombinerer vores teknologiske og byggefaglige kompetencer.
Som bygningskonstruktør hos os bliver du bindeleddet mellem idé, model og virkelighed – fra 3D-scanning og modellering i Revit til projektering og myndighedsmæssig dokumentation. Du får mulighed for at sætte dit præg på både metoder og processer i et fagligt stærkt og digitalt fokuseret miljø
Dine primære opgaver
- Tegne og projektere om- og tilbygningsprojekter samt nybyggeri
- Sikre, at alle løsninger lever op til bygningsreglementet og gældende standarder
- Visualisere projekter i Revit, Twinmotion, Enscape eller lignende software
- Deltage i udviklingsprojekter, hvor nye digitale metoder og teknologier testes og implementeres
- Samarbejde med eksterne tegnestuepartnere og sikre kvalitet og sammenhæng
- Udføre 3D-scanning og omsætte data til præcise modeller i Revit
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet bygningskonstruktør eller har en lignende teknisk baggrund
- Har indgående kendskab til bygningsreglementet og kan anvende det i praksis
- At du behersker Revit på højt niveau og gerne har erfaring med 3D-scanning, punktskyer og databehandling
- Har mod på at tage en 3D-scanner i hånden (efter endt sidemandsoplæring) og omsætte data til anvendelige BIM-modeller
- Arbejder systematisk og kvalitetsbevidst – med sans for både detalje og helhed
- Har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for digitalisering og visualisering af byggerier
Vi tilbyder
- En selvstændig rolle med ansvar og mulighed for at præge projekter fra start til slut
- Et teknologisk frontløbende miljø, hvor 3D, scanning og BIM er en naturlig del af hverdagen
- Samarbejde med eksterne tegnestuepartnere og mulighed for at udvikle nye processer
- Et uformelt, men ambitiøst team, hvor faglighed og innovation går hånd i hånd
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Vil du være med til at forme fremtidens digitale byggeri?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Brian Friis Jensen på +45 244858355
Send din ansøgning og dit CV til job@scan360.dk – vi behandler ansøgninger løbende, og søger indtil den rettet kandidat er fundet