Er du vores nye kollega i front-teamet?

  • Varde Kommune
  • Frisvadvej 35, 6800 Varde
  • 15/01/2020
Fuldtid Kontor- og sekretærarbejde

Beskrivelse

Borgerservice har sammen med kommunens øvrige borgerrettede afdelinger til huse på Borgercenter Varde.

Borgerservice, som består af 30 medarbejdere løser en lang række opgaver for kommunens borgere. Afdelingen er opdelt i to teams, et front og et back team. I front er de primære opgaver hjælp til betjening af offentlige digitale services, vielser, telefonbetjening, pas og kørekort. Borgerbetjeningen udføres både i vores lokale på Borgercenter Varde og en dag ugentligt på vores 4 decentrale kontorer i hhv. Ølgod, Nr. Nebel, Outrup og Oksbøl.

Vi mangler nu en ny kollega til teamet og måske er det noget for dig?
Vi har brug for en servicemindet, glad, omstillingsparat, imødekommende og fleksibel kollega, som sammen med de øvrige kolleger i teamet kan betjene kommunens borgere.

Vores nye kollega skal være forberedt på at arbejdstiderne i Borgerservice indimellem er skiftende. Vi har længe åbent mandag (til klokken 18), hvor vi skiftes til at være på arbejde og herudover skal du forvente indimellem at skulle forrette vielser om eftermiddagen og lørdage. Denne opgave vil som hovedregel blive afregnet særskilt udover de 37 timer efter gældende overenskomst med HK.

Lidt om dig:
  • Du forstår vigtigheden af at give borgerne et positivt møde med kommunen.
  • Du besidder lysten, viljen og evnen til at yde en god service
  • Du er smilende
  • Du er fleksibel
  • Du vil strække dig langt for at hjælpe borgerne
  • Du nyder en travl hverdag og formår at bevare overblikket
  • Du har lysten og evnen til at kunne fordybe dig i faglige områder med stor lovmæssig kompleksitet.

Hvis du kan nikke ja til ovenstående og synes jobbet lyder som noget for dig, er din uddannelsesmæssige baggrund ikke afgørende.

Varde Kommune er en værdibaseret organisation, som tager udgangspunkt i værdierne: Ordentlig, Værdiskabende og Stærk.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Fagkoordinator Lone T. Christensen på tlf. 2258 8004.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er 37 timer pr. uge + evt. vielsesopgaver, som afregnes separat jf. gældende overenskomst med HK kommunal.

Den faste månedsløn vil afspejle dine kvalifikationer (dog max 360.000 kroner/år)
 
Jobbet skal besættes fra den 1. april 2020.

Ansøgningsfrist er den 30. januar klokken 12 og vi forventer at afholde samtaler i uge 6.

Varde Kommune har røgfri arbejdstid.