Skolepædagog til Ødsted Skole - barselsvikariat

  • Vejle Kommune
  • Ammitsbølvej 18, 7100 Vejle
  • 15/01/2020
Fuldtid Pædagogisk og socialt arbejde

Beskrivelse

Ødsted Skole søger en skolepædagog til barselsvikariat.
Stillingen indbefatter, at du er i SFO og primærpædagog i to klasser.   

På Ødsted Skole har vi aldersblandede klasser. Vi tillægger fællesskabet en stor rolle og betydning i skolens hverdag – selvfølgelig sammen med et stærkt fagligt fokus.
Ødsted Skole er den lokale skole midt i et aktivt og engageret lokalmiljø tæt ved Vejle.  

Om jobbet
Tiltrædelse 10. februar 2020.   

Vi forventer at du 

  • ser det som en spændende udfordring at arbejde på en udviklingsorienteret og aldersblandet SFO og skole,
  • indgår i et forpligtende fagligt samarbejde i dit team, både omkring klassen og i dine fagteams,
  • er bevidst om det gode skolelivs betydning - med både læring og trivsel - for skolens børn og i åbent samarbejde med forældrene,
  • har blik for en varieret skoledag, hvor du gør brug af skolens faciliteter og nærmiljøet i både SFO og din undervisning,
  • har mod og lyst til at bidrage til fortsat udvikling af SFOen og skolen. 

Vi tilbyder:

  • glade og nysgerrige børn,
  • engagerede og udviklingsorienterede kolleger,
  • en positiv og interesseret forældrekreds,
  • pædagogisk ledelse tæt på dig og din pædagogfaglighed i undervisning og SFO,
  • skemalagt tid til teamforberedelse i din understøttende undervisning og til din egen forberedelse. Vi vægter det tætte samarbejde højt og den faglige forberedelse foregår i fagteams med samme aldersgruppe,
  • samarbejde med kolleger i afdelingen og omkring den enkelte klasse.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Karina Snedevind Hansen på tlf. 2129 3519. 

Du kan læse mere om os på www.oedstedskole.dk eller på vores facebookside. 

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest  29. januar  2020. Vi har ansættelsessamtaler 6. februar 2020. 

Børne- og straffeattest
Vi indhenter børne- og straffeattest. 

Send din ansøgning
Du skal søge stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=18b5e216)