Sygeplejerske til Hjertekirurgisk afsnit ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk, Aarhus Universitetshospital

  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • 15/01/2020
Fuldtid Sygeplejerske og jordemoder

Beskrivelse

Hjertekirurgisk sengeafsnit søger én sygeplejerske i et barselsvikariat af 1 års længde med tiltrædelse snarest eller senest den 1. marts 2020.

Stillingen er på 37 timer pr. ugen eller som det aftales, med blandede vagter. Særlige ønsker forsøges imødekommet.

Vi plejer og behandler patienter, der er indlagt til hjerteoperationer. I de fleste tilfælde drejer det sig om bypass-operationer eller udskiftning af hjerteklapper. Ting af mere speciel karakter kan forekomme. Nogle af patienterne har i det postoperative forløb behov for ekstra pleje/behandling i relation til specifikke kardiologiske, nefrologiske og respiratoriske problemstillinger. Det kan være dræn, ekstern pacemaker, inotropi/infusioner af forskellig karakter blandt andet.

Vi er et sengeafsnit med tilknyttet modtagelse af nye patienter samt ambulatoriefunktion, der dækkes af afsnittets sygeplejersker. De fleste af vores patientforløb er planlagte, men akutte forløb kan forekomme. Mange af vores patientforløb er standardiserede, hvor vi vægter det individuelle højt. Den grundlæggende sygepleje danner som basis fundamentet for den specielle hjertekirurgiske sygepleje.

Vi forventer, at du har en høj grad af faglighed, at du er nysgerrig og engageret samt at du medvirker til det gode arbejdsmiljø. Det forventes desuden, at du har lyst til at arbejde med den komplekse hjertekirurgiske patient, hvor der vil være en del instrumentel sygepleje. Sygeplejersker med erfaring fra sengeafsnit vil blive foretrukket.

Vi kan blandt andet tilbyde følgende
  • et godt arbejdsmiljø
  • en erfaren gruppe af kolleger
  • stor indflydelse på egen arbejdsplan
  • sygeplejekonferencer 2 x ugentligt
  • mange faglige drøftelser i hverdagen
  • tilrettelagt introduktionsprogram, der løber over et år
  • er du nyuddannet deltager du i forløbet "Godt begyndt" indenfor det første år.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.