Skattekonsulent til LandboThy

  • Asgaard Recruitment ApS
  • Langerak 17, 9220 Aalborg Øst
  • 15/01/2020
Fuldtid Økonomi og regnskab

Beskrivelse

Brænder du for at yde skatterådgivning af høj kvalitet til din egen kundeportefølje, og drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads med høj grad af frihed og fleksibilitet? Så er du måske LandboThys næste skattekonsulent.

Om LandboThy

LandboThy er en landbrugsforening, som hviler på store og komplekse landbrugsbedrifter, og et stigende behov for en stærk faglig rådgivning. LandboThys helt store styrke er medlemmerne. Derfor arbejder alle hos LandboThy for at gøre en forskel for deres kunder – og det er her, du kommer i spil.

Som skattekonsulent hos LandboThy bliver du en del af en organisation med en høj grad af frihed. Dette gælder både i forhold til arbejdstiden, som du selv tilrettelægger, og i forhold til den interne omgangstone, som er uformel og humoristisk. Du vil opleve en flad organisation med en høj grad af medbestemmelse, kort vej fra tanke til handling og tilfredse kollegaer, hvilket blandt andet viser sig i høj anciennitet og medarbejdertilfredshed.

Der er tale om en arbejdsplads med højt tempo, hvor det at balancere flere opgaver og kunder på samme tid, er en præmis. En præmis du måske finder tiltalende, men som du i det mindste kan håndtere. Du kan forvente en større arbejdsbelastning i foråret, hvilket til gengæld giver mulighed for afspadsering i efteråret, hvor der er mindre travlt.

Jobbeskrivelse

Som skattekonsulent hos LandboThy bliver du en del af økonomiafdelingen, hvor du får ansvaret for din egen kundeportefølje, som hovedsageligt består af landbrugskunder. Din primære arbejdsopgave er at yde rådgivning og sparring indenfor områder som skat og skatteplanlægning, regnskabsmæssige forhold, optimering af indtjening, generationsskifte og ejendomsoverdragelse.

Helt essentielt for din succes i stillingen er din evne til at opbygge en god relation til dine kunder og yde en rådgivning af høj kvalitet. Som skattekonsulent arbejder du desuden tæt sammen med den øvrige organisation, ligesom du vil komme til at agere sparringspartner for dine kollegaer på skatteområdet.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse indenfor Skat. Fx cand.merc.aud., HD, registreret revisor, master i Skat, cand.oecon.agro. eller jordbrugsteknolog.
  • Har du et par års relevant erhvervserfaring, er det en klar fordel. Har du erfaring med ejendomsavance, social jura eller dødsboopgørelser er det også et plus.
  • Du motiveres af at arbejde med din egen kundeportefølje og samarbejde med andre faggrupper. Uanset om det er dine kunder eller med kollegaer omkring regnskab eller andre opgaver.
  • Du er udadvendt, men nede på jorden, og kan agere proaktivt i forhold til dine kunder. Du er stærk på opfølgning og løbende vedligeholdelse af den gode relation.
  • Du sætter pris på opgaver med komplekse problemstillinger, og er i stand til at yde en faglig og professionel rådgivning, selv når der er tale om svære situationer.

Det er et krav, at du kan stille din egen bil til rådighed. Kørsel afregnes på statens gældende takster.

LandboThy tilbyder

  • En arbejdsplads med store udviklingsmuligheder samt en spændende og udfordrende hverdag.
  • 80 gode og kompetente kollegaer, der værdsætter samarbejde og et højt humør.
  • En flad organisation med kort vej fra tanke til handling.
  • En stilling med høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar.
  • En aktiv personaleforening, der arrangerer alt fra julefrokoster, grill-aftener og til Gokart.
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Ikke mindst en kantine kåret som Danmarks 2. bedste.