Teknisk kompetent medarbejder til Ejendomscentret

  • Horsens kommune
  • Rådhustorvet 4, 8700 Horsens
  • 14/11/2019
Fuldtid Industriel produktion Ingeniør

Beskrivelse

Til teknikteamet søger Ejendomscentret en dygtig medspiller, der har interesse og flair for vedligeholdelse af tekniske installationer.

Horsens Kommune er en af landets hurtigst voksende kommuner, med 1.000 nye indbyggere hvert år – og Ejendomscentret er en central del i denne udvikling, idet Ejendomscentret forestår alle kommunale byggeopgaver og optimering i brugen af de ca. 430.000 m² bygninger. Ejendomscentret består af 36 medarbejdere og rummer et udkørende ejendomsserviceteam, et anlægsteam, samt et drift- og vedligeholdelsesteam, herunder teknikteamet.
 
I teknikteamet arbejder vi med:
  • Registrering af bygningsinstallationer samt vurdering og planlægning af vedligeholdelses- og servicebehov.
  • Udbud og igangsætning af vedligeholdelsesopgaver både planlagte og akutte, ofte i tæt samarbejde med Ejendomsservice.
  • Kvalitetssikring ved nybyggeri i planlægnings- og udførelsesfasen samt ved afleveringsforretningen, herunder funktionsafprøvning og idriftsætning.
  • Servicering og betjening af såvel brugere af de kommunale bygninger som internt i Ejendomscentret.
 
Du skal arbejde med:
  • Vedligehold, styring, registrering og udbud af tekniske installationer, særligt inden for el og bygningsautomatik, såsom CTS, ABA, ADK, AIA etc.
  • Projektledelse i forbindelse med gennemførelse af vedligeholdelses- og renoveringsopgaver samt nybyggeri, om- og tilbygningsopgaver.
  • Servicering og betjening af brugerne af de kommunale bygninger, herunder håndtering af de opgaver, som kræver dine fagkompetencer.
     
Din profil:
  • Du skal have en bred viden om tekniske installationer, særligt el og bygningsautomatik.
  • Du har flere års erfaring med vedligehold/drift af tekniske installationer.
  • Du har erfaring med projektledelse, herunder økonomistyring og kontakten mellem håndværkere og entreprenører.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne, men også forstå betydningen af at arbejde i team og kan medvirke til at udvikle samarbejdet i et team, herunder sparring.
  • Du er afklaret med at arbejde inden for de fastsatte rammer og kan tænke i helhed, og er ansvarsbevidst overfor dine mange forskellige arbejdsopgaver.
  • Du har en god portion IT kompetencer og gerne som superbruger inden for et eller flere områder, f.eks. facility managementsystemer, diverse CTS-systemer og etc.

I Ejendomscentret får du:
  • Gode kollegaer, der ligesom dig brænder for at gøre en forskel og som åbent og uhøjtideligt arbejder såvel selvstændigt som i teams om at løse de mange opgaver, som vi har ansvaret for.
  • En arbejdsplads med mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver, med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
  • En attraktiv og aktiv arbejdsplads i en udviklingsorienteret organisation.
  • Kollegaer, der besidder et højt fagligt niveau og en solid erfaring inden for byggeri og vedligehold.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede fagorganisation.

Kontaktperson for yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Mogens Wase Hansen på tlf. 76292601/ 22604116, såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
 
Ansøgningsfrist:
Den 5. januar 2020

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler medio januar 2020, og stillingen besættes snarest muligt herefter.