Klinikassistent til øjenlægepraksis

  • Øjenklinikken Nørregade
  • Horsens, Danmark
  • 07/10/2019
Læge Lægesekretær Medicinal og levnedsmiddel Pleje og omsorg Sundhedspersonale

Beskrivelse

Øjenklinikken Nørregade ved speciallæge i øjensygdomme Thomas Kaare Lundkvist tilbyder deltidsstilling på ca. 32 timer ugentligt til dygtig og selvstændig klinikassistent. Klinikken er travl og veldrevet, så du kommer til at håndtere mange korte patientkontakter. Udover speciallægen er der en uddannelseslæge og 3 klinikassistenter, heraf 1 fuldtids og 2 deltidsstillinger. Det er den ene deltidsstilling som er ledig til tiltrædelse snarest.

Arbejdet består i at varetage forundersøgelse af patienter med måling af visus, autorefraktion, tonometri, lensmetri og perimetri, samt optagelse af fundusfoto og OCT skanning. Senere vil du blive oplært i tidsbestilling og telefonpasning.

Du er servicemindet, positiv, imødekommende, stabil og i stand til at holde mange bolde i luften. Du kan omgås patienter i alle aldre og typer. Du er en god, fleksibel og loyal kollega. Ansøgere med sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring som klinikassistent, eller optikere vil blive foretrukket.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.45 og 17.00.

Klinikken flytter adresse til Jessensgade 1, 2. Th. pr. 1.11.2019.

Ansøgning sendes til lundkvist@dadlnet.dk, skriv Klinikassistent i emnefeltet.

Ansøgningsfrist 20.10. 2019 kl. 24.00. Jobsamtaler foregår i uge 43.