Jordemødre søges pr. 1. september 2020 til Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

  • Region Syddanmark
  • Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • 01/09/2020
Fuldtid Sygeplejerske og jordemoder

Beskrivelse

Ønsker du at arbejde på et mindre fødested, hvor der tværfagligt arbejdes målrettet for at understøtte de normale fødselsforløb, så er en af disse stillinger måske noget for dig?

Vi søger jordemødre pr 1. september 2020 til:

  • En fast stilling
  • Et vikariat til og med januar 2021
  • To begivenhedsbestemte vikariater

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtids, men med mulighed for aftale om deltidsansættelse.

I Sygehus Sønderjylland har vi ca. 1750 fødsler pr. år. Vi har en høj faglig standard, lav indgrebsfrekvens og høj patienttilfredshed. Vi arbejder i teams og med den gravide og familien i centrum. På fødegangen arbejder vi tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, læger og sekretærer, og der er altid en koordinerende jordemoder at sparre med. Vi arbejder meget med dialog på tværs af faggrupper og med fælles faglige holdninger, så vi fremstår enige over for patienterne. Som eksempel har vi en fælles holdning til, at sectio kun foretages ved faglig indikation. Afsnittet har et aktivt læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling, faglig udvikling og løbende forbedringsarbejde. Der tilbydes kollegial coaching. Afsnittet er uddannelsessted for sekretærer, SOSA, jordemødre og læger.

Jordemødrene i afsnit for Fødsler under afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler varetager:   

  • Jordemoderkonsultationer med flere specialiserede tilbud 
  • Fødsels- og forældreforberedelse 
  • Senaborter over 12. graviditetsuge  
  • Indlagte gravide    
  • Fødsler   
  • Opvågningsfunktion efter sectio   
  • Barselsophold på sygehuset op til 24 timer p.p.   
  • Afholdelsen af barselsklinik på 3. dagen p.p. inkl. hørescreening  

Vores ønsker og krav til kommende kollega:   

  • Dansk autorisation som jordemoder
  • Faglig kompetent og udviklingsorienteret   
  • Fleksibel ift. typer af vagter og opgaver, omstillingsparat
  • Gode samarbejdsevner, indstillet på at arbejde i team og løfte i flok
  • Gode kommunikative kompetencer og gerne også gode sproglige kompetencer   

Lyder det spændende?    

  • Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsjordemoder Pia Sørensen på pia.sorensen@rsyd.dk eller chefjordemoder Trine Andersen, tlf. 7997 2230, trine.andersen1@rsyd.dk og høre nærmere om stillingen.  

Løn- og ansættelsesforhold    

  • Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen. 

Er du interesseret?    

Send en ansøgning til os via linket nedenfor. Ansøgningsfrist er 29. maj 2020.    
Ansættelsessamtaler er planlagt til d.16.j uni 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på nettet. http://www.sygehussonderjylland.dk/wm355388