Lægesekretær til Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Sekretariat Vejle, barselsvikariat

  • Region Syddanmark
  • Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • 01/08/2020
Midlertidig Lægesekretær

Beskrivelse

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Vejle, er en dynamisk arbejdsplads med mange forskellige faggrupper, der er organiseret i teams. Lægesekretærerne er typisk tilknyttet et team med teamsekretærfunktion, men den barselsvikar, som vi nu søger, vil få opgaver på tværs af to teams samt receptionist/foyerfunktion. Der er mulighed for monofaglig sparring med andre lægesekretærer, både i det daglige og på månedlige sekretærmøder.

Kvalifikationer i stillingen:

  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har evt. receptionisterfaring
  • Du har kendskab til COSMIC og flair for IT.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er stabil og en god kollega
  • Du brænder for lægesekretærfaget og trives med at skrive journalnotater.
  • Du er venlig og serviceminded i mødet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere

 Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med flexaftale
  • En afvekslende hverdag med mange opgaver
  • En spændende arbejdsplads i forandring og udvikling
  • God og grundig oplæring
  • En uformel omgangstone
  • Gode kollegaer, både mono- og tværfagligt
  • Byens bedste kantine

Om sekretariatet:

Der er 10 lægesekretærer og en kontorassistent, som lægger stort engagement i sekretariatsarbejdet og udfører sekretæropgaver for ambulatoriets behandlere. Sekretariatet har en faglig koordinator, som holder trådene sammen.  Det ledes af en funktionsleder, som også er leder for ambulatoriet.

Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland er en afdeling, der fusionerede pr. 1. januar 2017. Vi holder til på tre matrikler i Sydjylland: Aabenraa, Vejle, Esbjerg.  Herfra varetages det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Vi er ca. 300 ansatte: læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, diætister, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer m.fl.

Vi vægter patientinddragelse, godt kollegialt samarbejde, godt humør og faglig dygtighed højt.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt:
Lisbeth Madsen, funktionsleder,  
lisbeth.madsen@rsyd.dk eller mobil 2366 4333

Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. juni. Samtaler torsdag den 18. juni.

Tiltrædelse 1. august eller 1. september

Vi glæder os til at høre fra dig!